Israelsk minister har holdt sjældent møde med palæstinenserleder

Gantz besøgte Vestbredden for at tale sikkerhed med Abbas - men der er ingen fredsproces, siger kilde.

Artiklens øverste billede
Benny Gantz under et regeringsmøde hjemme i Jerusalem. Arkivfoto: GIL COHEN-MAGEN / POOL / AFP

Israels forsvarsminister, Benny Gantz, har været på besøg på Vestbredden for at mødes med lederen af det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas.

Det menes at være det første personlige møde i årevis mellem et medlem af den israelske regering og Abbas.

Mødet, der fandt sted søndag aften, drejede sig om ”sikkerhedspolitik, civile og økonomiske anliggender”, meddeler Gantz’ kontor. Der deltog også højtstående embedsmænd med ansvar for sikkerhed.

Ifølge forsvarsministeriet sagde Gantz til den 86-årige Abbas, at Israel ”forsøger at tage skridt i retning af at styrke det palæstinensiske selvstyres økonomi”.

Mandag siger Gantz ifølge avisen The Jerusalem Post, at Israel vil tage en række skridt, der skal vise god vilje. Blandt andet har Gantz tilbudt et lån svarende til knap en milliard kroner.

Han tilbyder også yderligere 15.000 palæstinensere tilladelse til at arbejde i Israel og andre områder under den israelske hærs kontrol, skriver avisen.

Mødet fandt sted få timer, efter at premierminister Naftali Bennett vendte hjem fra sit første besøg hos præsident Joe Biden i USA.

Biden sagde efter deres møde, at han opfordrer Bennett til at ”finde måder at fremme fred, sikkerhed og velstand for israelere og palæstinensere”.

En kilde tæt på den israelske leder siger dog, at regeringen ikke har planer om at genstarte fredsforhandlingerne med palæstinenserne.

- Der er ingen fredsproces med palæstinenserne, og det vil der heller ikke komme (under Bennett, red.), siger kilden, der ikke ønsker sit navn frem.

Den 49-årige Naftali Bennett overtog posten som premierminister i juni efter Benjamin Netanyahu.

Bennett er kendt som en høg, der hører til et stykke ude på højrefløjen. Han har i mange år været imod dannelsen af en palæstinensisk stat og er tidligere leder af en gruppe, der lobbyer for jødiske bosættere på Vestbredden.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.