Irans parlament nikker ja til konservative ministre

Irans nye ministre, der nu er godkendt, er religiøse konservative og et par officerer fra Revolutionsgarden.

Artiklens øverste billede
Medlemmer af det iranske parlament tæller stemmer efter onsdagens afstemning om godkendelse af landets nye ministre. Næsten alle præsident Ebrahim Raisis nominerede til ministerposterne blev godkendt. Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix

Irans præsident, Ebrahim Raisi, har fået godkendt alle ministre, han har valgt til sin nye regering - bortset fra en enkelt.

Parlamentet i Teheran stemte onsdag ja til en regering bestående af konservative og højtstående mænd fra Revolutionsgarden, som er den iranske elitestyrke.

Ny iransk udenrigsminister er Hossein Amirabdollahian, der før har været viceudenrigsminister og Irans ambassadør i Bahrain.

Ud over at have tætte bånd til Revolutionsgarden menes han også at være på god fod med den magtfulde Hizbollah-bevægelse i Libanon og andre iranske partnere rundt om i Mellemøsten.

Det er ventet, at den nye udenrigsminister vil stå for en hård linje over for ærkefjenden Israel.

Men Amirabdollahian kan tænkes at indtage en mere pragmatisk holdning til en anden af Irans evige fjender, USA.

- Vi hilser konstruktive forhandlinger velkommen, men parterne på den anden side skal også overholde sine forpligtelser, sagde han tidligere på ugen med henvisning til de igangværende atomforhandlinger.

Onsdag godkendte parlamentet også blandt andre Ahmad Vahidi som indenrigsminister. Han er tidligere forsvarsminister og kommandant i Revolutionsgarden.

Den eneste minister, der ikke blev godkendt, var præsident Raisis bud på en undervisningsminister. Et flertal i parlamentet mente ikke, at den nominerede har tilstrækkeligt med erfaring på området.

Raisi, der kommer fra den religiøse konservative højrefløj, blev selv taget i ed 5. august, efter at han havde vundet valget i juni. Det var stort set kun konservative kandidater, der havde fået lov af præstestyret til at stille op.

Raisi og hans regering skal forsøge at bringe Iran ud af en økonomisk krise, der er i forværring.

Præsidenten har sagt, at han vil have ophævet eller i hvert fald lempet på de sanktioner, USA har indført.

Siden april har Iran forhandlet med USA og de øvrige lande, som er en del af den atomaftale, der blev indgået i 2015.

Iran har bevæget sig væk fra betingelserne i aftalen, efter at USA’s daværende præsident, Donald Trump, i 2018 besluttede at trække USA ud af aftalen.

Det har fået USA til at genindføre sanktioner mod landet.

Raisi har støttet forhandlingerne om at få aftalen på plads igen. Men iagttagere forventer, at han og hans regering vil indtage en skrappere linje, når Iran og de øvrige parter igen sætter sig til forhandlingsbordet.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.