Irans nye præsident vælger konservative mænd til regering

Erfaren diplomat, der tidligere har forhandlet med USA, ventes at få ansvar for atomforhandlinger.

Artiklens øverste billede
Irans præsident, Ebrahim Raisi, blev taget i ed i sidste uge. Han betragtes som langt mere konservativ end sin umiddelbare forgænger på posten, Hassan Rouhani. Foto: Iranian Presidency/AFP.

Irans nye præsident, Ebrahim Raisi, har onsdag præsenteret sine kommende ministre for landets parlament.

Det rapporterer statslige iranske medier.

En liste med ministrenes navne, som regeringen har lagt på Twitter, tyder på, at det bliver en konservativ regering, der udelukkende består af mænd.

Officielt bliver regeringen først præsenteret på lørdag.

Det er også en konservativ, der er nomineret til posten som udenrigsminister.

Det er 56-årige Hossein Amir-Abdollahian, der af statsligt tv i Iran beskrives som en ”indflydelsesrig diplomat i modstandsaksen”.

Han ventes - hvis han godkendes - at skulle deltage i de internationale forhandlinger om en atomaftale, der i de seneste måneder har været i gang.

Den seneste runde forhandlinger sluttede 20. juni. Der er ikke fastsat en dato for næste møde.

Han beskrives som styrets mand og som en, der har tætte bånd til Irans allierede i regionen, herunder den militante Hizbollah-bevægelse i Libanon.

Hossein Amir-Abdollahian skriver ind imellem udenrigspolitiske artikler til ayatollah Ali Khameneis hjemmeside.

Han har en fortid som Irans ambassadør i Bahrain, og han var i 2011-2016 viceudenrigsminister med ansvar for de arabiske lande og Afrika.

Inden da havde han i 2007 ansvar for forhandlinger med USA om sikkerheden i et af Irans nabolande, Irak.

- At forhandle med USA har aldrig været tabu, skrev han i et tweet i 2018 om disse forhandlinger - med den tilføjelse, at ”USA’s bøllemetoder” var et problem.

Irans parlament, der har et flertal af konservative medlemmer, skal formelt godkende medlemmerne af den nye regering.

Præsident Raisi har udset chefen for Irans statslige gasselskab, Javad Owji, til den vigtige post som olieminister.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.