To rige regioner i Italien har stemt for mere selvstyre

Mere end 90 procent af vælgerne vil have mere autonomi i Lombardiet og Veneto, der holdt afstemning søndag.

Artiklens øverste billede
Valgdeltagelsen i Veneto var på mellem 57 og 61 procent. Her er opbakningen til mere selvstyre større end i Lombardiet, hvor valgdeltagelsen var omkring 40 procent. Foto: Luca Bruno/AP

Befolkningen i de to italienske regioner Veneto og Lombardiet har i en vejledende afstemning stemt for mere selvstyre.

De foreløbige resultater viser, at mere end 90 procent støtter en højere grad af autonomi over for centralregeringen i Rom.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Millioner af mennesker deltog i afstemningen i de to regioner, der begge er ledet af det indvandrings- og EU-kritiske parti Lega Nord.

Lombardiet og Veneto, der blandt andet huser byerne Milano og Venedig, står tilsammen for 30 procent af Italiens bnp og næsten en fjerdedel af landets vælgere.

Præsident i Veneto Luca Zaia kalder resultatet "institutionelt big bang", skriver AFP.

Han understreger dog, at regionens drømme om mere selvstyre ikke skal sammenlignes med separatisterne i den spanske region Catalonien.

Her har en afstemning i oktober ført til en forfatningskrise og massive demonstrationer.

Valgdeltagelsen i Veneto var på mellem 57 og 61 procent. Her er opbakningen til mere selvstyre større end i Lombardiet, hvor valgdeltagelsen var omkring 40 procent.

Afstemningerne i de to regioner var ikke-bindende. Men Lega Nord vil nu forsøge at bruge resultatet til at indgå nye aftaler med regeringen i Rom.

Blandt andet ønsker de to regioner at beholde en større andel af skatteindtægterne.

I Lombardiet har præsident Roberto Maroni udset sig 23 punkter, hvor han gerne vil have større beføjelser. Det gælder blandt andet uddannelse, sikkerhed og immigration.

Desuden har Maroni regnet sig frem til, at området betaler 54 milliarder euro mere i skat til centralstyret i hovedstaden Rom, end regionen får tilbage. Det tal skal halveres, mener han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.