*

Europa

Tre frosne lig er dukket op på Vesteuropas højeste bjerg

Tre personer, der er døde omkring 1995, er dukket op på den italienske side af bjerget Mont Blanc.

Den seneste måned har der været en række ulykker med dødsfald til følge på bjerget. Arkivfoto

Ligene af tre personer, der angiveligt er døde for adskillige år siden, er dukket op på den italienske side af Vesteuropas højeste bjerg, Mont Blanc.

Det oplyste italiensk politi sent onsdag.

- Gletsjeren rykker sig hele tiden, og vi kan sige, at dødsfaldene er sket omkring 1995, siger en talsmand for den alpine beredskabstjeneste i den nordvestlige, italienske region Aostadalen.

Ifølge italienske medier var det en fransk klatrer, der fandt ligene og tog billeder af dem. De tre lig var forbundet til hinanden med reb.

Mont Blanc, der strækker sig langs Italiens nordvestlige grænse til Frankrig, har krævet adskillige ofre blandt klatrere og vandrere gennem tiden.

Den seneste måned har der været en række ulykker med dødsfald til følge på bjerget.

Klatrere fra Frankrig, Tjekkiet, Sydkorea og Ukraine er blevet dræbt, mens de har forsøgt at bestige det cirka 4800 meter høje bjerg.

Søgningen efter en 35-årig, japansk klatrer blev desuden indstillet i sidste uge, efter at han forsvandt først på måneden.

Klatreren havde sendt en besked til sin ven i Japan over Facebook, hvor han skrev, at han var i fare.

Men efter at vennen havde fået fat i redningsfolkene ved Mont Blanc, var vejret blevet så dårligt, at der ikke kunne gennemføres en redningsaktion.

Siden har ingen hørt fra den 35-årige klatrer, som formodes at være omkommet.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

3 mia. kr. for at reklamere for en gammel bog

Et kæmpestort, nyt museum for Biblen byder på enhver tænkelig vinkel af den hellige bog. Man kan gå på vandet, tage et smut til det gamle Nazaret eller flyve en tur over den amerikanske hovedstad.
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Århus’ store sejr skal bruges til at redde sæsonen
Onsdag præsterede Århus Håndbold sit vigtigste resultat i sæsonen. Det skal skabe afsæt til at sikre sig en slutspilsplads længe før grundspillets sidste runde. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her