JP-korrespondent efter fransk valg: Oppositionen har fået en ny gejst trods klar Macron-sejr
Front National og det konservative parti blev ikke knust så meget af Macron som ventet.
Der er ingen tvivl om, hvem der blev valgets store vinder ved søndagens anden og afgørende runde af det franske parlamentsvalg.
Præsident Emmanuel Macrons parti, La République En Marche, hentede nemlig det forventede flertal i nationalforsamlingen.
Partiet står i første omgang til at opnå 355 pladser i nationalforsamlingen, hvilket er langt over de 289 sæder, der skal til, for at besidde flertallet i parlamentet.
Ikke desto mindre blev sejren ikke lige så knusende som forventet, og dét kan give oppositionspartierne Front National og det konservative parti, Les Républicains, en fornyet tro på tingene.
Det vurderer Jyllands-Postens korrespondent i Paris, Marie Louise Albers.
»Macron var blevet spået til at få over 400 pladser, hvilket ville sikre et gigantisk flertal. Så selvom hans flertal er blevet stort, er det ikke lige så knusende, som mange havde forventet,« siger hun.
Omvendt fik Front National op mod otte sæder, hvilket er flere end forventet efter første valgrunde.
Det betyder blandt andet, at leder Marine Le Pen for første gang er blevet valgt til det franske parlament.
Også Les Républicains slap mere nådigt fra valget end ventet og står til at få 23 procent af stemmerne, hvilket gør det til nationalforsamlingens næststørste parti.
»Både Front National og det konservative parti vil bruge resultatet til at slå fast, at de ikke er blevet udryddet helt, og at de er klar til at agere opposition til Macron,« siger Marie Louise Albers.
Selvom flertallet er blevet mindre end ventet for Macron, vil det ikke få nogen reel betydning for hans muligheder for at få ført sin politik igennem, forklarer Jyllands-Postens korrespondent.
Med flertallet i nationalforsamlingen har han nu mulighed for at få alle sine reformer om bl.a. ændringer i det franske arbejdsmarked ført igennem.
Det skal parlamentet nu tage fat på sammen med blandt andet en kulegravning af det politiske system.
Og det bliver med et noget forandret parlament, der blandt andet bliver repræsenteret af rekordmange kvinder - omkring 40 procent.
»Det bliver et meget atypisk parlament med mange nye kræfter. Mange af Macrons kandidater har for eksempel aldrig været i politik før og kommer fra en baggrund som entreprenører og virksomhedsledere. Det bliver spændende at se, om Macron kan holde styr på alle sine nye kandidater, og om de kan leve op til deres udmeldinger om, at de vil revolutionere det politiske system,« siger Marie Louise Albers.
Stemmeprocenten ser ud til at blive historisk lav, ifølge de første beregninger fra tre meningsmålingsinstitutter. Op mod 58 procent blev væk.