Tre ofre er identificeret: 26-årig mand, 8-årig pige og 18-årig studerende dræbt under Manchester-angreb
Venner og skole har udtryk deres sorg over tabet.
En 26-årig mand er blandt 22 dræbte i mandagens angreb ved Manchester Arena, der også kostede livet for en 8-årig skoleelev og en studerende på 18 år, der bliver betegnet som »kæmpefan« af den amerikanske popstjerne Ariana Grande.
Koncerten med den amerikanske sanger, der var netop slut mandag aften, da tragedien indtraf.
Den 26-årige mand ved navn John Atkinson forlod angiveligt koncerten, lige da eksplosionen blev udløst ved arenaen.
Venner og familie beskriver ham som en »fantastisk ung mand«, ligesom folk sender tanker til hans pårørende.
Den 18-årige studerende Georgina Callanders ved Runshaw College var den første af de 22 ofre ved mandagens angreb, der er blevet identificeret i offentligheden.
Kort efter blev det offentliggjort, at en 8-årig pige ved navn Saffie Rose Roussos ligeledes er blandt de dræbte.
»Saffie var ganske enkelt en smuk lille pige i alle aspekter af ordet. Hun var elsket af alle, og hendes varme og venlighed vil blive husket med kærlighed. Saffie var stille, beskeden og med en kreativ sjæl,« siger Chris Upton, rektor på Tarleton Community Primary School, hvor pigen gik, til The Guardian.
Også 18-årige Georgina Callanders skole har bekræftet oplysningerne »med enorm sorg«.
»Vores dybeste sympati, tanker og bønner går til at Georginas venner, familie og bekendte,« lyder det i en erklæring fra Runshaw College.
Samtidig begræder hendes venner, at deres »smukke, gode ven« har mistet livet.
Andre har valgt at oprette en fundraising for den afdødes familie for at støtte dem i forhold til blandt andet begravlese.
Ifølge engelske medier var Georgina Callander en af de første ofre, der blev bragt på hospitalet efter angrebet.
Hun døde angiveligt med sin mor ved sin side.
Georgina Callander mødte sit store idol, Ariana Grande, i 2015, hvor hun fik taget et billede sammen med hende, der senere blev lagt på Instagram.
Ifølge flere medier var 12 af de 59 sårede efter mandagens angreb børn under 16 år.
Mens det første offer er blevet identificeret, forsøger andre familier desperat at finde deres forsvundne børn på de sociale medier.
Det drejer sig blandt andet om den 17-årige Chloe Rutherford, der er forsvundet efter koncerten sammen med sin kæreste, den 19-årige Liam Curry.
Eventuelle vidner bliver opfordret til at hjælpe familierne med at finde deres pårørende gennem hashtagget #MissingInManchester.