Analyse: Hvad betyder angrebet i Manchester for den britiske valgkamp?

MANCHESTER

Bombeangrebet mod en koncert i Manchester sent mandag aften har haft øjeblikkelig effekt på den britiske valgkamp, der efter næsten fem uger var på vej ind i den afgørende fase frem mod valgdagen den 8. juni.

I første omgang er valgkampen sat helt i stå. Alle større partier har indstillet deres kampagner, og når valgkampen på et tidspunkt begynder igen, vil den sandsynligvis starte op i et mere roligt og mindre aggressivt tempo. Samtidig kan visse udtryk virke upassende, eksempelvis de konservative talelinjer om, at Labour planlægger en »skattebombe«.

Så lige nu har angrebet den effekt, at valgkampen er suspenderet. Et sværere spørgsmål er, om det vil ende med at påvirke valgresultatet – og i givet fald hvordan?

Hvis vælgerne ændrer politisk holdning som følge af angrebet, så må en umiddelbar vurdering være, at det især vil gavne premierminister Theresa May. Vurderingen skal naturligvis tages med alle tænkelige forbehold for, hvad der vil komme frem i de kommende timer og dage, men målingerne har konsekvent vist, at vælgerne har langt, langt større tiltro til Theresa May som leder end til Labours leder Jeremy Corbyn.

I stunder som disse må man formode, at vælgerne gerne vil have en leder, som de vurderer ”har styr på det”. Desuden kan der vise sig en slags premierminister-effekt, idet det er May som i angrebets skygge står som nationens førstekvinde og blandt andet indkalder sikkerhedsmøderne i den særlige COBRA-komité.

Yderligere var Theresa May frem til sin udnævnelse som premierminister sidste år den længst siddende indenrigsminister i nyere tid (2010-2016). Indenrigsministerposten omfatter i Storbritannien ansvaret for politi og efterretningstjenester, så den rets- og sikkerhedspolitik, der nu kan blive et tema i valgkampen, kan hun til fingerspidserne.

Labours Jeremy Corbyn har derimod ikke et image som en hård retspolitiker, og han har for år tilbage givet udtryk for holdninger, der er blevet udlagt som opbakning til den kamp, der blev ført af IRA, Den Irske Republikanske Hær. I valgkampen har han dog taget afstand fra IRA’s terrorbomber.

Der dog også ting, der går den anden vej. Der er nu sket to angreb i Storbritannien på to måneder, ved parlamentet i London og i Manchester. Begge dele på Theresa Mays ”vagt”, så er landet virkelig mere sikkert under hende ned under Corbyn? Desuden har Labour foreslået 10.000 ekstra politibetjente. Det var et forslag, som i begyndelsen af maj endte i en ballade om, at partiets ordfører ikke kunne forklare prisen på de ekstra betjente ordentligt. Men nu kan der være opbakning til forslaget om at øge politistyrken, uanset hvad prisen så mere præcist er.

Gerningsmandens identitet er pt. ukendt. Viser han sig at være indvandrer, kan der være en effekt, idet de konservative vil sænke nettoindvandringen med næsten to tredjedele til 100.000 om året, mens Labour ikke vil sætte tal på og generelt er mere åben overfor indvandring.

Det højreorienterede parti UKIP står for en endnu strammere udlændingepolitik end Konservative, og er også gået til valg på flere antiislamiske forslag, men partiet er kollapset, har præsteret dårligt i valgkampen og har i flere valgkredse end ikke opstillet kandidater. Derfor er det ikke et parti, der fylder meget på radaren. Efter angrebet i London i marts forsøgte det at profilere sig på hårde budskaber, men det havde ingen målbar virkning. Det kan gå på samme måde for UKIP denne gang.

I valgkampen er de konservative i øjeblikket foran Labour, men har mistet terræn i de seneste dage ifølge meningsmålingerne. Partiets forspring er formindsket, i to målinger til det halve (fra 18 til 9 pct.). Der var altså før angrebet spæde tegn på et momentum for Labour, og det var sandsynligvis påvirket af et omdiskuteret konservativt forslag vedrørende egenfinansiering af ældreplejen. Theresa May var netop mandag blevet tvunget ud i en kovending på sin egen ældrepolitik og i et stort halvtimes tv-valginterview på BBC mandag aften havde hun svært ved at svare på studieværtens hårde spørgsmål.

Med angrebet i Manchester kan fokus blive flyttet væk fra ældrepolitik og Theresa Mays kovending og over på sikkerhedsspørgsmål, som alt andet lige i højere grad er Mays hjemmebane.

Det er dog vigtigt at huske, at der stadig over to uger til valget, og dagsordenen kan sagtens nå at skifte igen. Da der sidst var en landsdækkende valgkampagne i Storbritannien, op til folkeafstemningen om EU den 23. juni 2016, blev valgkampagnen også standset. Dengang fordi en racistisk angrebsmænd dræbte Labour-politikeren og EU-tilhængeren Jo Cox bare en uge før valgdatoen.

Det er i dag svært at afgøre, om drab ændrede noget. Jo Cox blev slået ihjel på et tidspunkt, da Leave-siden (der ville forlade EU) begyndt at få overtaget i målingerne. Efter Jo Cox-drabet gik målingerne mere i retning af Remain-siden (der ville forblive i EU). Men da stemmerne var talt op, havde 52 pct. af vælgerne stemt Leave. Meningsmålinger og exit-undersøgelser havde ikke ramt plet.

Så målingerne kan tage fejl, og effekten af et angreb kan måske have mindre betydning på valgdagen, end man regner med lige nu. Men hvis bombeangrebet i Manchester får indflydelse på valgresultatet, så er det bedste umiddelbare bud, at det vil være til fordel for Theresa May og de konservative.