Her er de europæiske lande, hvor flest tyrkere kan stemme - i Tyrkiet

Når tyrkiske ministre holder valgmøder i Europa, er det fordi, at der er mio. af stemmer at hente.

Artiklens øverste billede
Tyskland er det land i Europa, som har flest tyrkiske statsborgere og dermed flest tyrkere, der har lov til at stemme i Tyrkiet. Foto: Martin Meissner/AP

Når tyrkiske politikere planlægger 30 vælgermøder i Tyskland er der en ganske god grund.

Tyskland er nemlig det land i Europa, som har flest tyrkiske statsborgere og dermed flest tyrkere, der har lov til at stemme i Tyrkiet. Omkring 1,4 mio. tyrkiske tyskere kan således sætte deres kryds ved ja eller nej, når der den 16. april er folkeafstemning i Tyrkiet. 

En folkeafstemning, som kan betyde en forfatningsændring, som gør det muligt for præsidenten at blive siddende frem til 2029, ligesom han vil få magten til at opløse landets parlament.

Og det er ikke kun i Tyskland, at tyrkiske politikere i disse dage melder deres ankomst. I Holland forhindrede man lørdag den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, i at flyve til Rotterdam for at holde et valgmøde med tyrkere og tyrkiske efterkommere. Senere tog den tyrkiske familieminister Fatma Kaya bilen fra Tyskland til Holland, hvor hun blev stoppet ved det tyrkiske konsulat og eskorteret tilbage til Tyskland.

I Danmark har statsminister Lars Løkke Rasmussen anmodet om, at den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim, udskyder et planlagt besøg.

For tyrkerne er der millioner af stemmer at hente i Europa. Det viser tal fra den tyrkiske valgkommission fra november 2015, skriver BBC i Tyrkiet.

Her findes en oversigt over de europæiske lande, hvor der bor flest personer, som er stemmeberettigede i Tyrkiet. I alle fem lande, som ligger i toppen, har regeringspartiet, AKP, fået flest stemmer. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen