Den britiske regering har tabt brexit-sag

LONDON

Torsdag formiddag har dommerne ved den britiske High Court tilføjet den britiske regering et stort, juridisk nederlag. Den britiske regering må ikke udløse artikel 50 alene. Den skal spørge det britiske parlament først, lyder dommen.

Den juridiske afgørelse er en dramatisk udvikling i brexit-processen og kan - som det ser ud nu - gøre det langt sværere for premierminister Theresa May og hendes regering at få den type af brexit, som de ønsker.

Artikel 50 er nemlig den formelle udmeldelsesparagraf i EU’s regler og sætter gang i to års forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Den britiske regering har holdt stædigt fast i, at den og den alene har ret til at udløse artikel 50 og gennemføre de kommende forhandlinger med EU.

Men ifølge den nye dom kan Theresa May altså ikke selv affyre det formelle startskud til brexit. Beslutningen skal først igennem parlamentet, hvor der er stort flertal af EU-tilhængere. Parlamentet kan eksempelvis udnytte sin nyvundne magt til at dreje brexit over i en mere blød og EU-venlig retning og på andre måder forsøge at sætte forhindringer op for premierminister Theresa Mays brexit-planer.

I yderste konsekvens kan parlamentet stemme imod den britiske EU-udmeldelse og dermed omgøre resultatet af en folkeafstemning den 23. juni i år. Måske mere sandsynligt vil den forsøge at binde Theresa Mays hænder, så hun i de kommende forhandlinger skal gå efter en bestemt type af brexit.

Det kan også forsinke hele brexit-processen, for Theresa May har sagt, at hun vil udløse artikel 50 senest i marts 2017, men det kan blive svært at nå, hvis parlamentet skal gennemføre lange diskussioner om brexit først.

Mindre end en halv time efter dommen kom ud, besluttede regeringen at anke dommen til den højeste domstol, Supreme Court.

Storbritannien ikke nogen forfatning eller grundlov, men bygger på, hvad der har været traditioner for gennem årtier og århundreder. Overfor domstolen argumenterede den britiske regering med, at udløsningen af artikel 50 var indenfor det såkaldte "kongelige prærogativ", som giver regenten myndighed til at tage beslutninger uden at spørge parlamentet. I moderne tid er "regenten" lig med regeringen.

Sagsøgerne, anført af forretningskvinden Gina Miller, mente ikke, at det kongelige prærogativ kunne strækkes så langt. Og domstolen gav altså sagsøgerne ret. Dommerne lagde blandt andet vægt på, at regeringens argumenter var i modstrid med de grundlæggende principper for parlamentets suværenitet. Der var heller ikke opbakning til regerings side af sagen i beslutningen fra 1972 om at melde Storbritannien ind i EU, fastslog dommerne.

Appelsagen forventes at finde sted i begyndelsen af december i år.