Overblik: Her er Mays nye ministre

Theresa May opretter et brexit-ministerium og gør EU-modstanderen Boris Johnson til udenrigsminister.

Artiklens øverste billede
Storbritanniens tidligere forsvarsminister Liam Fox bliver minister for international handel. Foto: Jacques Brionon/AP

Storbritanniens nye premierminister, Theresa May, spilder ikke tiden, men gik onsdag aften omgående i gang med at sammensætte sin nye regering. Torsdag fortsætter regeringschefen med at offentliggøre flere udnævnelser.

Her er de foreløbige nye ministre:

* Udenrigsminister: Boris Johnson. "Leave"-fløjen. Ses som den mest overraskende udnævnelse i Mays regering. Den 52-årige flamboyante eksborgmester fra London var under valgkampen op til EU-afstemningen 23. juni en central figur på den fløj, der krævede Storbritannien ud af EU.

* Minister med ansvar for at forlade EU: David Davis. "Leave"-fløjen. Den 67-årige EU-skeptiker har sagt, at han mener, at det ikke haster med at aktivere artikel 50 i Lissabon-traktaten og dermed sætte udmeldelsesprocessen i gang. Det er endnu uklart, præcis hvilke opgaver der vil ligge hos den nye "brexit-minister", men formentlig skal han spille en ledende rolle i forhandlingerne om et britisk exit fra EU.

* Finansminister: Philip Hammond. "Remain"-fløjen. Har været udenrigsminister siden 2014 og var inden da transportminister og forsvarsminister. Den 60-årige Hammond skal håndtere en økonomi, der risikerer at ryge ud i recession efter det britiske nej til fortsat EU-medlemskab.

* Indenrigsminister: Amber Rudd. "Remain"-fløjen. Kommer til at spille en stor rolle i at udforme den fremtidige indvandringspolitik. Bekymring for indvandring var afgørende for mange af de britiske vælgere, der stemte nej til fortsat EU-medlemskab. Den 52-årige Rudd kommer fra posten som energiminister.

* Minister for international handel: Liam Fox. "Leave"-fløjen. Fox skal i en nyoprettet ministerpost formentlig få nye handelsaftaler på plads og arbejde på at styrke britisk handel med udlandet efter en udtræden af EU. Den 54-årige Fox har tidligere siddet på flere forskellige ministerposter.

* Justitsminister: Elizabeth Truss. "Remain"-fløjen. 40-årige Truss er stor tilhænger af det indre marked, og under valgkampen advarede hun mod konsekvenserne af et brexit. Hun har været medlem af parlamentet siden 2010, og de seneste to år har hun været minister for miljø, fødevarer og landdistrikter.

* Undervisningsminister: Justine Greening. "Remain"-fløjen. 47-årige Greening har været medlem af parlamentet siden 2005. Hun har tidligere været transportminister og fra 2012 til nu udviklingsminister.

* Miljøminister: Andrea Leadsom. "Leave"-fløjen. Var Theresa Mays eneste tilbageværende rival i det konservative formandsopgør, men måtte mandag trække sig efter kritik, da hun i et interview antydede, at hun var bedre egnet til posten, fordi hun - modsat May - er mor.

* Arbejdsminister Damian Green. "Remain"-fløjen. Overtager posten efter Stephen Crabb, en af kandidaterne ved formandsvalget i partiet, efter Crabb tidligere på dagen meddelte sin afgang.

* Minister for Nordirland: James Brokenshire. "Remain"-fløjen. Har arbejdet under Theresa May i Indenrigsministeriet. Overtager efter Theresa Villiers.

* Udviklingsminister: Priti Patel. "Leave"-fløjen.

* Transportminister: Chris Grayling. "Leave"-fløjen.

* Erhvervs- og energiminister: Greg Clark. "Remain"-fløjen.

* Forsvarsminister Michael Fallon (Remain) bliver på posten. Det samme gør sundhedsminister Jeremy Hunt (Remain).

* Michael Gove (Leave) er fyret som justitsminister.

Kilder: Reuters, BBC, Sky News

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.