Portræt: Briterne får en hård negl til premierminister

Vejen mod premierministerposten ser ud til at være banet for Theresa May, der ikke har flere konkurrenter.

Artiklens øverste billede
Theresa May. Foto: Matt Dunham/AP Photo

- Ve den minister, der går uforberedt ind til et møde med Theresa May.

Kommentaren om hende kommer fra kollegaen Matthew Hancock, og den er med til at tegne et billede af briternes næste premierminister som en hård negl, der er svær at løbe om hjørner med.

Cameron trækker sig som bekendt som landets leder, efter at briterne i en folkeafstemning 23. juni meddelte, at de ville ud af EU. Mandag har viceenergiminister Andrea Leadsom trukket sig fra kampen, og dermed er vejen banet for May.

Hun havde i forvejen størst opbakning blandt partifællerne og blev af medierne spået de største chancer for sejr.

Den 59-årige politiker, der op til folkeafstemningen anbefalede briterne at forblive i EU, har været indenrigsminister i seks år under Cameron. En post, der anses for at være en af de mest krævende i regeringen.

May beskrives som alvorlig, effektiv, hårdtarbejdende og med en stram attitude.

Hun er flere gange blevet sammenlignet med den tidligere konservative premierminister Margaret Thatcher, der af samme årsager fik tilnavnet "The Iron Lady", jerndamen.

Politisk anses May for at være længere til højre end Cameron. Blandt hendes succeser tælles, at hun har barberet politiets udgifter, uden at kriminaliteten er steget, skriver Bloomberg.

Hun har også nægtet udlevering af en brite, der har hacket militære computere, til USA.

Og så lykkedes det hende at deportere en omstridt muslimsk prædikant til Jordan, efter at fem af hendes forgængere forgæves havde forsøgt det samme igennem 12 år.

Omvendt er hun blevet kritiseret for ikke at kunne sætte en stopper for den stigende indvandring.

May har holdt sig sig ude af de intriger, som hendes parti er blevet ramt af med folkeafstemningen. Derfor spås hun fine chancer for at kunne samle partiet igen.

I modsætning til de 52 procent britiske vælgere, der ville ud af EU, erklærede Theresa May, der ellers er euroskeptisk, at hun ønsker at blive i EU.

Hun har været lavmælt omkring det, og hun har spillet rollen som den forenende figur mellem de to fløje i partiet.

Trods pres fra europæiske ledere gør hun klart, at hun ikke vil sætte skilsmissen fra EU i gang i år.

Privat er Theresa May gift med Philip May, der arbejder i finanssektoren.

Parret har ikke kunnet få børn. Og det faktum bragte modstanderen Andrea Leadsom ind i formandsopgøret ved at påstå, at hun som mor ville være bedre egnet til posten.

Den kontroversielle kommentar endte med at ramme Leadsom hårdt.

Skilsmissen fra EU ikke den eneste opgave, der venter May i Downing Street 10. Hun skal også stabilisere økonomien, forene et dybt splittet konservativt parti og forholde sig til skotternes ønske om selvstændighed og skotsk medlemskab af EU.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.