Fløjkamp om premierminister Camerons job er i fuld gang

Frontfigur fra kampagnen mod EU, Boris Johnson, er en af de mulige efterfølgere til Camerons post.

Artiklens øverste billede
Boris Johnson er gift med Marina Wheeler og far til seks børn. Ifølge The Sun har hans politiske rivaler nu fokus på hans turbulente privatliv. Foto: Andrew Parsons/AP

Den tidligere konservative London-borgmester Boris Johnson anses for at være en af de sandsynlige kandidater til at overtage premierministerposten efter David Cameron.

Og han er den af de mulige nye kandidater, som har fået mest mediedækning efter folkeafstemningen.

Andre mulige kandidater er den 48-årige justitsminister Michael Gove, som var en nær ven af Cameron, og som med sin tilslutning til brexit tilføjede Cameron et stort nederlag.

Theresa May, som har været indenrigsminister i Storbritannien siden 2010, stod på Camerons side i EU-valgkampen og støttede premierministerens kampagne, for at Storbritannien skulle forblive i EU.

Hun ventes ifølge BBC at erklære sig som kandidat inden for kort tid.

Finansminister George Osborne, som er Camerons nære allierede, er også blevet nævnt som en mulig afløser for premierministeren, men hans stærke støtte til EU har givet ham kritikere i det konservative parti.

Cameron forlader Downing Street i efteråret, og en ny magtkamp er efter folkeafstemningen blevet udløst i London.

Tabloidavisen The Sun skrev i weekenden om en smædekampagne mod Boris Johnson, som er kendt som en atypisk Oxford-uddannet konservativ overklassepolitiker med viltert lyst hår og en ofte spøjs offentlig optræden.

- Konservative, som er loyale over for Camerons fløj, vil stoppe Johnson for enhver pris, og de vil have enhver anden end ham, hedder det i avisen, som siger, at der nu bliver lækket historier og rygter om Johnsons privatliv i forsøgene på at skade ham.

Johnson, som er 52 år, blev borgmester i den britiske hovedstad i 2008 og havde posten frem til denne sommer. Han er tidligere parlamentsmedlem for de konservative.

Han er gift med Marina Wheeler og far til seks børn. Ifølge The Sun har hans politiske rivaler nu fokus på hans turbulente privatliv.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.