Labour-leder vil straks have briterne ud af EU

Arbejderes rettigheder skal beskyttes, efter at briterne har valgt at forlade EU, lyder det fra Jeremy Corbyn.

Artiklens øverste billede
- Vi skal nu prøve at beskytte vores arbejderes rettigheder, for der er vanskelige forhandlinger foran os, siger Labour-leder Jeremy Corbyn. Foto: Daniel Leal Olivas/AP

Lederen af oppositionspartiet Labour, Jeremy Corbyn, ville have briterne til at blive i EU, men når vælgerne nu har sagt, at de vil ud af EU, skal det ske straks, mener han.

Derfor skal regeringen med det samme aktivere artikel 50 i Lissabon-traktaten, som reelt er en opsigelse af EU-medlemskabet, lyder det fra Labour-lederen på BBC.

- Det britiske folk har truffet sin beslutning. Vi skal respektere dette resultat, og artikel 50 skal påberåbes nu, så vi kan forhandle om en udgang fra EU.

- Vi skal nu prøve at beskytte vore arbejderes rettigheder, for der er vanskelige forhandlinger foran os, siger Labour-leder Jeremy Corbyn.

EU-traktatens artikel 50 giver EU og briterne to år til at forhandle sig til rette om udmeldelsen og en ny aftale om Storbritanniens fremtidige forhold til EU.

Men ifølge David Cameron vil artikel 50 ikke blive iværksat nu. Det sagde han fredag formiddag i en tale foran Downing Street 10 i London, hvor han meddelte, at han trækker sig som premierminister.

Cameron havde ellers lovet at iværksætte artikel 50 straks efter afstemningen i tilfælde af brexit. Men nu siger han, at det skal være op til den kommende premierminister at beslutte, hvornår den skal sættes i værk.

Ifølge Corbyn har briterne meldt sig ud, fordi de er trætte af nedskæringer og er sure over den måde, de "er blevet forrådt af skiftende regeringer".

Derfor kan artikel 50 være med til minimere de konsekvenser, der kan være for britiske arbejdspladser som følge af brexit, mener Labour-lederen.

- Mange er dødtrætte af nedskæringer, økonomisk forvridning og føler sig marginaliseret af forskellige regeringer i meget fattige områder af landet, siger han.

Med 51,89 procent af stemmerne har briterne besluttet at forlade EU, viser det endelige resultat. Bliv-fløjen har fået 48,11 procent.

Storbritannien er verdens syvendestørste økonomi og er efter 43 års EU-medlemskab bundet af titusindvis af love, regler og domstolsafgørelser samt 55 internationale handelsaftaler.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.