EU-ekspert: Briterne kan gå tre veje nu

Vi skulle have stolet på meningsmålingerne, siger ekspert, som er overrasket over, at briterne turde.

Artiklens øverste billede
Storbritannien kan gå tre vejen når det gælder EU, men der er ingen snuptagsløsninger. Foto: Virginia Mayo/AP

Mange havde frygtet det, men de færreste havde for alvor regnet med, at briterne vende EU ryggen ved torsdagens folkeafstemning.

Ikke desto mindre sagde 51,9 pct. af vælgerne nej til at fortsætte landets EU-medlemskab.

»Det overraskede mig, for det vi ved fra folkeafstemninger er, at hvis det ligger forholdvis tæt, så træder den konservative tilbøjelighed ind, altså folk vil gerne beholde det, de kender. Så for en gangs skyld ramte meningsmålingerne i Storbritannien nogenlunde rigtigt, og vi skulle måske have kigget mere på dem end den eksisterende viden, for det viser sig, at der var nok briter, som turde forlade EU,« siger Derek Beach, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Nu skal briterne forholde sig til en virkelighed, som de færreste, selv ikke brexit-siden, havde forventet. I den forbindelse ser Derek Beach tre mulige løsninger.

»Det smarteste valg rent økonomisk vil være at lave en løsning, som den Norge har. Hvor man er med til det meste, men kan få en række særaftaler, f.eks. inden for fiskeri. Det store problem med det scenario er, at det ser ud som om, at indvandring var et væsentligt tema for nej-vælgerne, og i en Norge-løsning er der intet, der ændrer sig på det punkt. Da vil Storbritannien stadig være omfattet af EU's regler om vandrende arbejdskraft. Så den mest økonomisk ansvarlige løsning vil være politisk dynamit i Storbritannien,« siger Derek Beach.

Den anden løsning er at melde sig fuldstændig ud af EU-samarbejdet, men samtidig forsøge at få en frihandelsaftale med EU.

»Det kommer til at tage lang tid. F.eks. har briterne slet ikke nogen forhandlere. Hvis briterne skal forhandle en frihandelsaftale med EU, skal de først optræne deres diplomater, for det er ikke noget, som de har beskæftiget sig med tidligere, da det er et EU-anliggende. Kommissionen har forhandlet på medlemsstaternes vegne i forhold til WTO (World Trade Organisation, red.) og TTIP (transatlantic Trade and Investment Partnership, red.). Men hvis vi ser bort fra de praktiske ting, kan det tage helt op til 15 år, før Storbritannien får frihandelsaftaler. Det vil sige, at når en overgangsordning med EU er udløbet, vil briterne have nogle trælse år, hvor de er pålagt told. Men politisk er det nok den nemmeste løsning, fordi man så vil kunne styre indvandringen,« forklarer Derek Beach.

Den sidste mulighed er helt at forlade EU og blot holde sig til WTO's minimumsregler.

»Det vil betyde, at man har den samme tilknytning til EU som eksempelvis Kina eller Rusland,« siger professoren.   

Før skilsmissen fra EU sættes i gang skal briterne aktivere artikel 50 i Lissabon-traktaten, som beskriver vejen ud af EU. Derefter følger en forhandling, som ifølge traktaten kan tage op til to år med mulighed for forlængelse.

Paragraffen ventes dog først aktiveret om nogle måneder, da premierminister David Cameron har gjort det klart, at han ikke agter at sætte processen i gang, men vil overlade det til sin efterfølger, som ventes udpeget i oktober.

Cameron annoncerede fredag formiddag at han agter at trække sig som premierminister efter resultatet, som gik stik imod, hvad han havde agiteret for.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.