Mand dræbte fransk betjent og tog kone og søn som gidsel

Et gidseldrama udspillede sig sent mandag i en forstad til Paris.

Et gidseldrama uden for Paris er tidligt natten til tirsdag overstået, efter at gidseltageren er blevet skudt af politiet, skriver AFP.

Forinden havde den ukendte person dræbt en civilklædt politibetjent med adskillige knivstik og efterfølgende forskanset sig i betjentens hus, hvor han tog den dræbtes hustru og søn som gidsler.

Drengen, der er tre år gammel, er ikke kommet fysisk til skade. Han er dog i en tilstand af "chok", oplyser en fransk anklager.

Den franske anklagemyndighed vil ifølge AFP indlede en efterforskning af drabene og gidselepisoden med henblik på at vurdere, om det var terrorrelateret.

Episoden udspillede sig i Magnanville nordvest for Paris. Drabet på den 42-årige politimand skete, da han ankom til sit hjem ved 21-tiden mandag aften. Her blev han overfaldet og stukket adskillige gange med kniv uden for huset, fortæller kilder til AFP.

Angiveligt forsøgte politiet at tale gerningsmanden ud af gidselsituationen, men det mislykkedes.

- Forhandlingerne mislykkedes. Beslutningen om at udføre et angreb blev taget herefter, siger Pierre-Henry Brandet, talsmand for indenrigsministeriet, ifølge AFP.

Franske elitestyrker stormede huset og dræbte i den forbindelse gidseltageren.

Gerningsmandens motiv er endnu uklart, og indenrigsministeriet arbejder ifølge avisen Le Figaro på at fastslå hans identitet.

Ifølge AFP's kilder svor gerningsmanden dog troskab til Islamisk Stat i forbindelse med sin ugerning.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.