Tidligere græsk finansminister: EU er et monster, der skal civiliseres

Yanis Varoufakis, tidligere græsk finansminister, bryder sig ikke om EU. Men det kunne være værre.

Artiklens øverste billede
EU skal genopdrages, hvis det står til Yanis Varoufakis, den tidligere græske finansminister.

Han havde nær fået skubbet Grækenland ud af eurozonen, mens han sad som finansminister i landet. Yanis Varoufakis har sammenlignet EU med det gamle Sovjetunionen og terrorister, og nu er han tilbage for at kalde det politiske fællesskab for et »monster med foragt for demokratiske processer.«  

Sådan lyder det i et interview med BBC.

Men alternativet er værre, forstås. For hvis EU falder fra hinanden, ville det ingen problemer løse, men tværtimod »kaste Europa i afgrunden,« siger den tidligere finansminister og økonomiprofessor.

»Vi kan som europæere på ingen måde flygte fra det postmoderne 1930'er-scenarie, det ville skabe, hvis det her monster af den Europæiske Union smuldrede under vægten af dets hybris og foragt mod demokratiet,« siger Yanis Varoufakis til BBC.

For knapt et år siden var hans navn på alle EU-politikere og korrespondenters læber. Yanis Varoufakis drønede på sin motorcykel ind i de græske gældsforhandlinger med et klart budskab til befolkningen, der havde stemt hans regering til magten: Ikke flere strenge reformer.

Og selv om han hos de fleste grækere var populær, mødte budskabet stor modstand ved de kreditorer, som han med premierminister Alexis Tsipras nu måtte i forhandlinger med. Det vil sige de kreditorer, der netop forlangte strenge reformer til gengæld for gældsnedsættelse og en forlængelse af en international lånepakke.

Forhandlingerne udviklede sig snart til stridigheder, og Varoufakis måtte gå af, inden en endelig ny lånepakke kom på plads.

I februar vendte han dog tilbage til europæisk politik. Denne gang som talsperson for en pan-europæisk bevægelse, der sigter efter at redde EU fra sig selv: Democracy in Europe Movement 2025 (Diem25).

Her lyder det erklærede mål, at »EU skal demokratiseres,« hvis ikke det vil »opløses«, og med det mener Diem25 altså, at magtbalancen skal rykkes tilbage til de folkevalgte repræsentanter frem for »bureaukraterne,« der nu tager beslutningerne.

»Der er intet demokrati i Bruxelles,« sagde Varoufakis i februar til Newsweek: »Dem, der tager de vigtige beslutninger, såsom trojkaen (EU-kommissionen, den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank, red.) står ikke til ansvar for nogen.«

Lige sådan lød det i torsdagens interview med BBC, hvilket fik journalisten til at spørge, om ikke det var selvmodsigende på den ene side at tale så kraftigt mod EU, men samtidigt være så opsat på, at det politiske fællesskab ikke måtte falde fra hinanden.

Kunne det virkeligt passe, at EU's »monster« var at foretrække?

»Monstret er ikke bedre. Men det er vores monster, og vi bør civilisere og demokratisere det,« lød det fra Yanis Varoufakis.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.