Store grupper af mænd »omringede og forstyrrede« kvinder i Malmø nytårsnat

Flere sager om krænkelser er dukket op - svensk politi indrømmer, at den politiske korrekthed er blevet et problem for opklaringsarbejdet.

Flere sager om grupper af mænd, der stimler sammen om kvinder i nattelivet og krænker dem på mere eller mindre voldsom vis, er dukket op i Sverige.

I denne uge - halvanden uge efter nytårsaften - er det kommet frem, at politiet i Malmø nytårsnat oplevede flere tilfælde, hvor grupper på 8-10 mænd omringede og forstyrrede kvinder rundt om i byen.

»Vores patruljer afbrød flere af den slags hændelser nytårsnat - piger som blev omringet af store grupper, der bare hang ud på gaden,« siger Håkan Johansson, som var politiets indsatsleder nytårsnat, til Sydsvenskan.

Indsatslederen vurderer, at der var tale om flere hundrede unge mænd, der gik rundt og affyrede raketter. Til tider omringede og forulempede grupperne berusede unge piger, når de gik på gaden, og politiets patruljer måtte træde til for at hjælpe kvinderne.

Han understreger dog, at ingen af episoderne var så grove, at de er blevet anmeldt. Alligevel tager politiet situationen meget alvorligt.

»Det er et nyt fænomen, som vi ikke har set eksempler på tidligere. Når det nu foregår i Malmø, vækker det bekymring blandt folk, og det er vigtigt, at vi får alle informationer,« siger informationschef Lars Förstell fra politiet i Malmø til Expressen.

Selv om episoderne altså foregik natten til den 1. januar, er var det først en uge senere, at der blev optaget rapport - ifølge politiet fordi den vagthavende betjent ikke var på arbejde igen før fredag den 8. januar.

I overleveringerne fra de patruljerende betjente står der ifølge de svenske medier, at de pågældende grupper af mænd var »uledsagede fra Afghanistan«, altså mindreårige flygtninge«, men Håkan Johansson siger til Sydsvenskan, at det skøn udelukkende er lavet på baggrund af mændenes udseende, og at det ikke nødvendigvis behøver at være afghanere, der står bag.

Alt imens sagerne fra Sverige om krænkelser eller overgreb begået af mænd med udenlandsk baggrund fortsætter med at pible frem, har diskussionen i de seneste dage fået en helt anden dimension.

Det skete, da politichefen i Södermalm, Peter Ågren, i weekenden fortalte flere medier, at politiet havde visse udfordringer med at beskrive eventuelle gerningsmænds etniske herkomst. Forklaringen fra politichefen gik bl.a. på, at »fremmedfjendske kræfter« i Sverige kunne bruge oplysninger om udenlandske kriminelle i deres egen agenda.

Desuden er politiet hæmmet af, at mediernes politiske korrekthed ofte fjerner fokus fra selve forbrydelsen, hvis politiet vælger at offentliggøre en gerningsmands etnicitet, lød det fra politichefen.

»Hvis vi f.eks. går ud med et signalement, kan vi ikke beskrive det på den måde, så det kunne tolkes, som om vi hænger en bestemt gruppe mennesker ud. Det tager tid og energi fra os, at vi hele tiden skal forsvare os, når vi bliver beskyldt for at være racistiske og facistiske. Det er et problem for os, at medierne håndterer virkeligheden, som de gør, kan man sige,« sagde Peter Ågren søndag til Nyheter i Dag, et nyt svensk medie grundlagt af bl.a. den tidligere sverigedemokrat Chang Frick.

En række overgreb på unge piger ved en svensk musikfestival, som foregik både i 2014 og 2015, er først nu blevet offentligt kendte, fordi politiet både under og efter festivalerne undlod at fortælle offentligheden om episoderne. I sidste uge lovede den svenske rigspolitichef Dan Elisasson, at sagen ville blive undersøgt til bunds.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.