Medier: Fireårig, forsvundet dreng er fundet død
Den fireårige dreng, som blev bortført på åben gade i Berlin, skal være fundet død. Én er anholdt.
Fireårige Mohamad Januzi har været forsvundet siden 1. oktober, men ifølge flere tyske medier, blev han fundet død torsdag.
Drengen, som kommer fra Bosnien-Hercegovina, befandt sig på et registreringssted for asylansøgere i Berlin med sin mor, da han pludselig blev væk.
Overvågningsbilleder viste, at han var blevet bortført af en mand, og forleden offentliggjorde politiet billederne af selve bortførelsen og gerningsmanden i håbet om at få et gennembrud i sagen.
Derudover udlovede man en dusør på 20.000 euro til den eller de, der kunne hjælpe med at finde Mohamad.
Det skete torsdag, hvor man anholdt den formodede gerningsmand efter et tip fra mandens familie.
Samtidig fandt man ifølge avisen Bild Mohameds lig i bagagerummet på en bil.
Politiet vil dog ikke bekræfte identiteten på den døde, og vil heller ikke sige noget om dødsårsagen, før der har været foretaget en obduktion.
Her er overvågningsvideoen, der viser bortførelsen: