Asylansøgere på cykel sætter rekord i Nordnorge: De kommer fra 28 lande

Grænsestation i Nordnorge bliver løbet over ende af asylansøgere, der kommer cyklende fra Rusland.

Artiklens øverste billede
Asylansøgere cykler over grænsen mellem Rusland og Norge, fordi reglerne forbyder, at man krydser grænsen til fods.

Efter flere måneders fokus på det stigende antal asylansøgere, som rejser ind i Norge via Rusland, er der ikke noget, der tyder på, at trafikken aftager.

Således kunne politiet i Østfinnmark onsdag oplyse, at 116 personer denne dag havde krydset grænsen fra Rusland og søgt asyl i Norge.

Det er det hidtil højeste antal i år.  

Til sammenligning rejste blot 20 asylansøgere den vej i 2014, mens 2.320 hidtil har benyttet sig af denne billigere, sikrere og nemmere vej ind i Europa i år.

Størstedelen af dem kommer på cykel.

De norske myndigheder har nemlig gjort det klart, at man kan blive straffet, hvis man hjælper asylansøgere over grænsen i bil, og de russiske myndigheder forbyder omvendt, at grænsen bliver krydset til fods.

For de af asylansøgerne, som er syrere, går ruten med taxa fra Damaskus til Beirut i Libanon. Dernæst med fly til Moskva, hvorefter de flyver eller kører med tog til Murmansk, og endelig kører i bil eller taxa til grænsebyen Nikel, otte kilometer fra Storskog i Norge. 

I Nikel skaffer de sig en cykel, som bliver lagt i bagagerummet på en bil, der kører til grænseposten Borisgleb. De sidste meter foregår mere eller mindre slingrende på cykler, som mange af dem ikke har lært at køre på.

Asylansøgerne har tilsyneladende ikke haft nogen interesse i at beholde cyklerne, for de er blevet efterladt i Storskog, hvor bunkerne af jern hober sig op. De kan ikke gives videre, da de tohjulede ikke lever op til norsk standard.

Nye tal viser dog, at det ikke kun er syrere, der har fået øjnene op for den såkaldte arktiske rute. Indtil videre har politiet registreret 28 nationaliteter blandt dem, der har krydset grænsen.

Over halvdelen kommer fra Syrien, men derudover er der også personer fra bl.a. Colombia, Filippinerne, Gambia, Egypten, Qatar og Uzbekistan.

Flere af asylansøgerne har vist sig at have opholdstilladelse i Rusland, og i nogle tilfælde er der endda tale om personer med både russisk statsborgerskab og et andet.

Det har fået den norske justitsminister Anders Anundsen fra Fremskridtspartiet til at indskærpe over for Utlendingsdirektoratet (UDI) - den norske pendant til Udlændingestyrelsen - at man med udgangspunkt i udlændingeloven kan afstå fra at realitetsbehandle asylansøgninger fra personer, som kommer fra sikre førstelande såsom Rusland.

Og altså sende dem tilbage til Rusland med det samme.

Kort efter svarede russerne dog igen ved at udvise asylansøgere, der rejser ind i Norge, og give dem fem års indrejseforbud.

Den norske regering har bedt russerne om svar på, hvorfor de lader asylansøgerne krydse grænsen frit, men hidtil er der ikke kommet nogen afklaring i sagen.

Asylstrømmen har sat de lokale politimyndigheder under pres, og UDI har sendt sagsbehandlere til området for at hjælpe med at identificere dem, der ikke har muligt krav på asyl.

Politiet forventer, at 9.000 asylansøgere vil benytte sig af grænseovergangen i Storskog, inden året er omme.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.