Store gopler flokkes langs de britiske kyster
Forskerne aner ikke, hvorfor der bliver flere og flere af de store, blålige lungegopler.
Antallet af gopler ved Storbritanniens kyster er i løbet af de seneste år steget og steget, og 2015 ser ud til at sætte ny rekord.
Fiskere, sejlere og badegæster har ifølge Storbritanniens havbiologiske institut, MCS, i årets første halve år set de store lungegopler over 1.000 gange. Og så har man endda ikke talt højsæsonen for gopler, som er august, med.
Lungegoplerne, som kan blive op mod 90 cm i diameter, udgør i år 75 pct. af alle observationer, hvilket er langt over normalen på omkring 10 pct., og forskerne aner ikke, hvorfor de store gopler svømmer rundt langs kysterne i hobetal.
"Vi ved, at vores havmiljø ændrer sig gennem klimaforandringerne, hvilket betyder højere temperaturer og forsuring af havene. Samtidig observerer vi flere og flere gopler. Er dette en tilfældighed, eller kan goplerne fortælle os noget om ændringer i vores have?," siger Peter Richardson, som er leder af MCS' program for biodiversitet og fiskeri.
MCS' forskere kalder på, at den britiske regering afsætter midler til forskning i, hvorfor goplerne bliver flere og flere, samt hvad det kan komme til at betyde for havene og dyrelivet i havene.
Gople-observationerne har i år også inkluderet det gople-lignende dyr, portugisisk orlogsmand, som kan være farlige for mennesker. Dens tentakler kan, hvis man kommer til at røre dem, give stærke smerter hos mennesker og i værste tilfælde føre til, at man kollapser og dør.
Gopler trives bedst i relativt varmt vand, og gopler som lungegoplen og den portugisiske orlogsmand er bedst kendt fra have i tropiske og subtropiske egne.
Ud over at være generende og potentielt farlige for mennesker, kan goplerne også være skadelige for fiskeriet. I 2007 døde omkring 100.000 laks på en laksefarm Irland, efter at en sværm af brandmandslignende gopler invaderede vandet og brændte laksene i deres bure. Det kostede laksenes opdrættere millioner i tabt fortjeneste.
Den pågældende gopleart var indtil for få årtider siden kun en sjælden gæst i de britiske vande, men bliver nu set i store flokke hvert år.
Det er ikke kun direkte, at goplerne kan have betydning for dyrelivet i havet. Sidste år udtrykte eksperter bekymring for de små dræbergopler i Limfjorden, som æder den samme mad som sild og dermed kan betyde langt færre sild i de danske farvande. Normalt holder fiskene antallet af gopler nede, netop på grund af konkurrence om føden, men i takt med at fiskene bliver færre på grund af fiskeri, får goplerne bedre leveforhold.
Også iltsvind er ifølge Nordjyske blevet kædet sammen med forekomsten af goplen i Limfjorden.
De lungegopler, som nu udgør størstedelen af gople-observationer i Storbritannien, kan i øvrigt også ses i danske farvande. Goplerne er store og blålige.