Italien har fået nok: Vi har en plan B, som vil skade Europa

I Italien er bægeret flydt over.

Her har man fået nok af at stå alene med tusindvis af flygtninge og migranter, som hvert år sejler over Middelhavet for at komme ind i EU og i mange tilfælde ender i Italien.

Alene i år har landet reddet 57.000 flygtninge og migranter på havet, og selv om det ikke er første gang, at Italien beder om hjælp fra det øvrige EU, skruer premierminister Matteo Renzi nu bissen på.

"Lad mig sige det helt klart: Europas svar har hidtil ikke være gode nok," siger han ifølge flere medier til den italienske avis Corriere della Sera.

"Hvis Europa vælger solidaritet, er det godt. Hvis ikke, har vi en plan B klar. Men den vil først og fremmest skade Europa," fortsætter Renzi, som dog ikke går yderligere i detaljer.

Schengen-samarbejdet har betydet, at flere af de ankomne uden de store problemer har kunnet tage et tog videre til andre EU-lande, men øget kontrol ved de franske og østrigske grænser samt en midlertidlig lukning af grænserne i forbindelse med et nyligt G7-topmøde i Tyskland har sat en prop i den trafik.

Samtidig har både franske, østrigske og schweiziske myndigheder sendt asylansøgere tilbage til Italien.

I den italienske grænseby Ventimiglia, få kilometer fra Nice på den franske riviera, har flere hundrede flygtninge og migranter således installeret sig på store sten ved stranden, som de nægter at forlade i protest mod EU's lukkede grænser.

I sidste måned annoncerede EU-Kommissionen et flygtningeudspil, som mundede ud i et konkret forslag om fordeling af 24.000 asylansøgere, der ankommer til Italien, og 16.000, der ankommer til Grækenland, over to år i EU-landene.

Forslaget har dog mødt modstand blandt flere EU-medlemslande, som bl.a. mener, at fordelingen bør ske på frivillig basis.

Og Renzi mener, at det tal er alt for lavt sat, og kalder det "nærmest en provokation".

Den italienske indenrigsminister Angelino Alfano har fortsat snakken om en "plan B" over for tv-kanalen Sky TG24, men ligeledes uden at ville afsløre flere detaljer.

"Men hvis Europa ikke yder støtte, vil man pludselig stå med et andet Italien. Vi vil ikke acceptere et selvisk Europa," understreger han.

Tirsdag mødes EU's indenrigsministre, hvor man bl.a. vil diskutere fordelingen af flygtninge, og her medbringer Italien ikke blot kravet om en mere solidarisk fordeling, men også krav om oprettelsen af lejre i Libyen samt økonomisk hjælp til at sende migranter tilbage til deres oprindelseslande.

Det vurderes, at omkring 60 pct. af de udlændinge, som kommer til EU i både over Middelhavet, er migranter, der søger bedre økonomiske forhold.

Matteo Renzi skal mødes med regeringsledere fra både Frankrig, Storbritannien og Tyskland i denne uge. Her vil han også diskutere muligheden for at ændre den såkaldte Dublin-konvention, som betyder, at flygtninge skal søge om asyl i det første EU-land, som de ankommer til. Det giver samtidig de øvrige lande retten til at sende dem tilbage til det land, som de første søgte asyl i.

Heller ikke det, mener italienerne, er fair, for det betyder, at Italien står med hele flygtningebyrden, lyder det.

Tallene viser dog, at mange asylansøgere undlader at lade sig registrere i Italien - eller også undlader de italienske myndigheder at registrere dem. Faktum er i hvert fald, at langt færre end dem, der ankommer til Italien, figurerer som asylansøgere her.

Den 25. og 26. juni mødes EU's regeringsledere for at diskutere sagen.