EU’s grænseagentur slår fast: Velfærdsydelser spiller en rolle
Modsatrettede udtalelser fra en talsperson fra EU’s grænseagentur, Frontex, har skabt tvivl om, hvilken rolle velfærdsydelser spiller for asylansøgeres valg af destination.
Talspersonen fra EU’s grænseagentur, Frontex, Ewa Moncure, er torsdag blevet citeret med to forskellige sæt udtalelser i danske aviser, Jyllands-Posten og Politiken, og det har skabt tvivl om, hvad Frontex egentlig mener.
Begge aviser kontaktede onsdag EU’s grænseagentur Frontex på baggrund af en passage i Frontex’ årsrapport 2015, hvor det om sidste års store tilstrømning af syrere til Europa hedder:
”Størstedelen af syrerne søgte ikke asyl i det medlemsland, som de først ankom til, men søgte i stedet til andre medlemslande af mange forskellige grunde, især fordi de forventer at modtager mere attraktive velfærdsydelser.”
Den passage henviste Venstre tidligere på ugen til i forbindelse med præsentationen af partiets udlændingeudspil, som blandt andet vil begrænse velfærdsydelser til asylansøgere, hvis de får opholdstilladelse.
Da Jyllands-Posten bad talspersonen for Frontex, Ewa Moncure, om at uddybe afsnittet i rapporten, bekræftede hun rapportens budskab om, at asylansøgere bevidst rejser til lande med høje velfærdsydelser.
”Velfærdsydelserne varierer landene imellem, så asylansøgerne har en motivation til at søge asyl i et land, som tilbyder højere velfærdsydelser. Asylansøgere er meget interesserede i at komme til de nordiske lande, fordi de kan få opholdstilladelse i længere tid, og man får mere i støtte….Selvfølgelig er asylsystemerne i de individuelle lande en faktor, når de skal vælge, hvor de vil hen.”
Hun sagde endvidere, at asylansøgere foretager research for at finde frem til, hvordan ydelserne i de forskellige lande er:
”De kender jo alt til ydelser og systemet,” sagde Ewa Moncure til Jyllands-Postens torsdagsudgave.
Imidlertid er hun i dagbladet Politiken samme dag citeret for at sige følgende:
”Vi aner faktisk ikke, hvor stor en rolle ydelserne spiller for de individuelle beslutninger, og hvor meget immigranterne ved om niveauet i de enkelte lande.”
De to udsagn er modstridende, og Jyllands-Posten har derfor kontaktet Ewa Moncure i dag for at få hendes forklaring.
Hun gentager det, hun sagde til Jyllands-Posten onsdag:
”Vi skrev i rapporten, at velfærdsydelserne spiller en rolle. Og ja, asylansøgerne er klar over velfærdsydelserne størrelse og over forskellene i, hvad der bliver givet til asylansøgerne i forskellige lande. Der er naturligvis også andre faktorer, der spiller ind i en asylansøgeres individuelle beslutning om, hvilket land han vil søge imod. Det kan være familiesammenføringsregler, sagsbehandlingstid og anerkendelsesprocenter. Men der er en viden blandt asylansøgerne, og de har fortalt os, at de ved, at asylsystemerne varierer fra land til land, og at de selvfølgelig vil vælge det land, som, de tror, er bedst for dem,” siger Ewa Moncure.
Talspersonen blev af Politiken også spurgt om de mulige konsekvenser af Venstres plan om at nedsætte ydelser til asylansøgere. Hun blev i dagbladet refereret for at sige, at en nedsættelse af velfærdsydelser ikke nødvendigvis betyder en begrænsning af antallet af asylansøgere, der kommer til landet. Det førte til overskriften: ”EU’s grænseagentur: V-argument for asylstramninger holder ikke”.
Over for Jyllands-Posten nuancerer Ewa Moncure imidlertid sin udtalelse til Politiken:
”En nedsættelse af velfærdsydelser kunne betyde noget. Det er muligt. Men jeg vil ikke være i stand til at forudse, i hvilket omfang det ville betyde noget. Man er nødt til at kigge på andre faktorer, som også spiller en rolle, hvad der sker i andre lande, hvilke andre muligheder der er, siger Ewa Moncure.
Bo Søndergaard, redaktionschef på Politiken, fastholder avisens vinkel og oplyser, at talspersonen fra Frontex inden publiceringen af artiklen godkendte citaterne.
”Vi har ikke fået noget som helst indtryk af, at det, hun er citeret for, ikke er det, som hun mener og har sagt på det bånd, vi har med hende. Jeg synes bare, at det ser ud til, at hun over for jer prøver at nuancere det nærmest ihjel ved at sige, at det kan betyde noget, vi ved ikke hvor meget, vi ved bare, at de kender ydelserne,” siger han.
Diskussionen om, hvorvidt størrelsen af ydelser til asylansøgere og flygtninge betyder noget for tilstrømningen til Danmark, har været et politisk omdiskuteret emne i det seneste år.
Der findes ingen konkrete videnskabelige undersøgelser af emnet, men nu går et andet EU-agentur, European Asylum Support Office i gang med at undersøge, hvilke faktorer der er afgørende for asylansøgeres valg af destination i Europa.