Ekspert: Der er kommet så mange lig i havet, at det er svært at sidde overhørig

Danmark står udenfor. Irland og Storbritannien kan vælge at gøre det.

Tilbage står 25 EU-lande, som skal blive enige om en plan, der er sød musik i nogles ører og infernalsk støj i andres.

Onsdag fremlagde EU-Kommissionen et udspil for en fælles migrationsplan, der bl.a. lægger op til, at man ved udgangen af maj vil komme med et konkret forslag til en midlertidig fordelingsmekanisme af flygtninge i EU.

I slutningen af 2015 følger et forslag om et permanent og obligatorisk fordelingssystem, som skal træde i kraft i nødsituationer, som den, der udspiller sig i Middelhavet lige nu, hvor tusindvis af flygtninge har mistet livet i forsøget på at nå EU.

Med andre ord: flygtningekvoter.

Se udspillet her (eksternt link)

I slutningen af maj vil man ligeledes komme med et forslag om at fordele 20.000 internt fordrevne flygtninge fra FN-lejre i EU-lande.

Ungarns Viktor Orban har på forhånd kaldt planen vanvittig, og de østeuropæiske lande, der på nuværende tidspunkt tager få flygtninge, er ikke positivt stemt over for ideen om kvoter.

Heller ikke Storbritannien agter at være med på den.

”Der er ingen overraskelser i udspillet al den stund, at kommissionen igennem flere år har slået på ideen om omfordeling. Det, der er nyt, er den kraft, hvormed man gør det. Man vil fra kommissionens side ikke beskyldes for at trille tommelfingre og bare holde skåltaler. Der er lidt mere kant i dette forslag sammenlignet med tidligere,” siger forsker i europæisk grænsekontrol på Københavns Universitet Martin Lemberg-Petersen.

Under onsdagens pressemøde erkendte man da også, at udspillet var kontroversielt:

”Ja, det vil give debat og kritik, men det er ikke acceptabelt for folk i EU at sige, ”Ja, lad os forhindre folks død i Middelhavet” og så være stille, når man spørger, hvad der skal ske med dem, når de er blevet reddet,” lød det.

Det nye udspil er delt op i to, der omhandler henholdsvis fordelingen af flygtninge og menneskesmugling.

”Jeg tror, at det vil gøre det nemmere for kommissionen og de lande, der er for en omfordelingsidé at sætte de andre lande under pres, for så kan de ikke vælge blot at fokusere på smuglerdelen og sige, at de gør nogle ved den del af problematikken,” mener Martin Lemberg-Petersen.

Han mener, at de lande, som er imod udspillet, vil blive sat under pres.

”Der er kommet så mange lig i havet, at det er svært at sidde overhørig, som man har gjort tidligere. Nu har jeg forsket i det i mange år, og denne humanitære katastrofe har været som at se en togulykke i slowmotion. Alle betingelser for at dødstallene ville stige, har været der, og alligevel har man ladet det ske.”

Ifølge Martin Lemberg-Petersen kan man forvente flere store forlis over sommeren, og det kan også få betydning for den politiske stemning, vurderer han.

”Normalt ser man, at bådflygtninge kommer i bølgedale. Sen forår, sommer og efterår er tidspunkterne, hvor man rejser mest, fordi det er sikrere. Men i år er det startet meget tidligt, så det bryder med tendensen.”

Lande som Tyskland, som modtager flest asylansøgere i EU, Frankrig, Italien og Sverige er alle tilhængere af et kvotesystem, men det er langt fra sikkert, at udspillet bliver vedtaget, for alle 25 skal være med.

”Den mest sandsynlige model er et humanitært EU i flere hastigheder, for vi ser lande med politisk magt gå ind for dette udspil model. Jeg har svært ved at se, at der ikke sker noget mere, for jeg tror, at der er kommet et momentum,” siger Martin Lemberg-Petersen.

På den lange bane vil EU oprette delegationer i udvalgte lande, der også kan rapportere ind om nye strømninger og øge samarbejdet for at få færre til at tage af sted og gøre det hurtigere at sende ulovlige migranter retur. Samtidig ønsker man at hjælpe med at øge grænseovervågningen i udvalgte lande uden for EU.

EU vil desuden sikre sig, at det fælles europæsiske asylsystem bliver gennemført ved at indføre systematik i identifikationen af og til at tage fingeraftryk fra flygtninge og samtidig gøre en øget indsats for at holde fast i Dublin-reglerne om at asylansøgere skal give deres ansøgning til det første EU-land, de ankommer til. I 2016 vil kommissionen evaluere, om Dublin-reglen skal ændres.

En mulig militæraktion – der bl.a. afhænger af opbakning fra FN’s Sikkerhedsråd – skal smadre både, som menneskesmuglere bruger til at sende migranter af sted over Middelhavet mod Europa. Europol skal styrke efterforskningen mod smuglernetværk via den maritime informationsoperation (JOT MARE), så smuglernes muligheder ændres fra ”lav risiko og stor fortjeneste” til ”høj risiko og lille fortjeneste”.

Systematik er nøglen til god grænseovervågning, og kommissionen fremlægger i 2016 et forslag for at sikre, at EU-lande i Schengen overvåger grænser ud fra de samme risikokriterier.

Endelig ønsker man at åbne op for muligheden for legal og sikker indvandring til EU.