Hver anden tysker frygter væbnet konflikt med Rusland

"Det er usikkert om samtalen i Moskva – som den franske præsident og jeg gennemførte – vil føre til succes," lød det lørdag fra den tyske forbundskansler Angela Merkel på den globale sikkerhedskonference i München.

Bemærkningen faldt med henvisning til den lynvisit hun og den franske præsident, François Hollande, aflagde ved den russiske præsident, Vladimir Putin, fredag i Moskva.

Kansleren er tilsyneladende langt fra ene om sin usikkerhed. Næsten 49 pct. af de adspurgte tyskere svarer i en ny undersøgelse, at de tror, at konflikten i Ukraine vil føre til en militær konflikt mellem Rusland og Nato.

Undersøgelsen er foretaget af det tyske meningsmålingsinstitut Emnid for den tyske avis Bild, og ifølge lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Mette Skak er deres frygt ikke ubegrundet.

"Det afspejler, at det er kommet bag på os alle sammen, også såkaldte Ruslandseksperter som mig, at tingene har udviklet sig så dramatisk det seneste år," siger hun.

I undersøgelsen, som blev offentliggjort søndag, blev deltagerne også spurgt til deres syn på at sende våben til Ukraine. Det et klart flertal imod, således svarer 81 pct., at de er modstandere af at sende våben til Ukraine, mens kun 12 pct. er for våbenleverancer.

Tyskerne er dermed fuldstændig på linje med deres egen kansler, som trods amerikanernes overvejelser om at sende våben til Ukraine, indtil videre tror mest på diplomatiets vej.

"Problemet er, at jeg ikke kan forestille mig en situation, hvor flere våben til den ukrainske hær vil imponere præsident Putin så meget, at han tror, at han vil tabe militært. Så direkte er jeg nødt til at sige det. Man må se realiteterne i øjnene. Det er derfor, at vi har besluttet at holde vores fokus på en diplomatisk løsning," lød det lørdag fra Angela Merkel, som i dag holder fireparts-samtale over telefonen med Hollande, Putin og Ukraines præsident, Petro Porosjenko.

Ifølge Mette Skak er det ikke overraskende, at europæerne på den ene side taler for diplomati, mens amerikanerne truer med våben. Det er et klassisk skel, og hun vurderer, at en dansk undersøgelse ville give nogenlunde samme resultat som den tyske.

"Jeg er også selv skeptisk overfor at sende våben ind. Men på den ene side ved vi, at sanktionerne ikke vil få russerne til at ændre strategi med det samme, og på den anden side ved ved vi også, at det vil presse Putin, hvis der kommer mange russiske soldater hjem i ligkister. Derfor kan der være en logik i at udstyre ukrainerne med tunge våben, som kan påføre russerne tab. Men det er under alle omstændigheder en farlig eskalation af konflikten," siger hun, og vurderer desuden, at de modsatrettede udmeldinger fra europæisk og amerikansk side kan være aftalt spil.

"Jeg læser spillet, der har været op til mødet mellem Merkel, Hollande og Putin, som en bevidst dialektik, hvor amerikanerne påtager sig rollen med at true med en militær eskalation, for at skabe et mulighedens vindue på diplomatisk plan. Hvis Putin ved, at USA truer med våben, kan det øge hans motivation for ikke at lade Merkel og Hollande gå tomhændet hjem," siger hun.