Store rovdyr trives i tætbefolket og stabilt Europa

Dyr som bjørne, losser og ulve har tilpasset sig et liv side om side med mennesker, viser en ny rapport.

Artiklens øverste billede

Selv om Europa bliver tættere og tættere befolket, er der i stigende grad plads til de store rovdyr, som engang herskede på kontinentet.

Rovdyrene ser nemlig ud til at have tilpasset sig en ny hverdag med mennesker tæt på. Det står at læse i en artikel, der torsdag er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

I artiklen opsummerer 76 forfattere fra 26 lande den aktuelle situationen for de fire arter los, jærv, brun bjørn og ulv på det europæiske kontinent med undtagelse af Rusland, Ukraine og Hviderusland.

Forfatternes konklusion er, at selv om dyrenes leveområder bliver færre, er bestandene på vej tilbage i store dele af Europa.

Med undtagelse af jærven, som er et stort dyr i mårfamilien, der lever i de mest vildmarksprægede dele af vores nordiske nabolande, trives arterne fint i tætbefolkede områder og i landskaber, som er opdyrket af mennesker.

- Rovdyr og mennesker lever tættere sammen end tidligere, og vi finder i dag mindst én af de fire rovdyrarter på en tredjedel af det europæiske kontinent. På over en tredjedel af disse områder lever også mindst tre af arterne i samme område, siger John Linnell fra Norwegian Institute for Nature Research til det norske nyhedsbureau NTB.

Oversigten viser, at der i Europa i dag lever 17.000 brune bjørne, 9.000 losser og 12.000 ulve.

- Det viser, at deling af landarealer mellem mennesker og dyr er muligt og kan være en farbar strategi for forvaltning af arterne i Europa i modsætning til den gængse opfattelse af, at de har brug for vildmark og uberørt natur for at overleve, siger John Linnell.

Årsagen til, at rovdyrene er vendt tilbage, er blandt andet en bred folkelig opbakning til at bevare arterne, hvilket har resulteret i national og international lovgivning, som gavner arterne og deres levesteder.

Store dele af Europa har samtidig været præget af en lang periode med politisk stabilitet efter Anden Verdenskrig.

/ritzau/NTB

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.