AfD vil nedlægge EU-Parlamentet og begrænse EU's budget

Alternative für Deutschlands (AfD) medleder, Alice Weidel, fremlagde onsdag en plan for EU, som sender kuldegysninger gennem Bruxelles og Strasbourg.

Ligesom Le Pen i Frankrig lægger AfD’s leder op til at blive i EU og bevare euroen.

Til gengæld vil hun ligesom Le Pen kraftigt beskære EU’s indflydelse og magtcentre. Det skal ske gennem vidtrækkende reformer indefra.

»EU i sin nuværende form har brug for radikale reformer,« sagde Alice Weidel på et pressemøde i EU-Parlamentet i Strasbourg onsdag.

I planen lægger AfD op til at genforhandle EU’s traktater og skære i både EU’s institutioner, magt og budget.

Dermed lyder AfD på nogle punkter som et ekko af Le Pen, der truer med at tilbageholde næsten halvdelen af Frankrigs nationale bidrag til EU-budgettet, hvis hun bliver valgt.

Ud over at nedlægge EU-Parlamentet og erstatte det med nationalt udpegede delegationer vil AfD reducere EU-Kommissionen til et rent administrativt organ.

I stedet skal magten koncentreres hos EU-landenes ledere.

AfD lægger også op til at erstatte EU-Domstolen med en voldgiftsret, der skal løse stridigheder mellem EU-landene.

Igen er det et forsøg på at fjerne det, AfD opfatter som politisk magt fra EU-Domstolen, der har til huse i Luxembourg.

AfD’s plan er et udtryk for, at EU grundlæggende har fejlet, siger Alice Weidel.

»Vi oplever et dramatisk tab af købekraft, en galopperende inflation, og vi har fortsat åbne grænser.«

»Vi befinder os i en slags belejring: Vi har set urolighederne i Frankrig, men også i Italien og Tyskland,« siger Alice Weidel.

Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor højrefløjspartier har fået ny fremgang i flere lande.

I Spanien kan premierminister Pedro Sánchez’ centrum-venstre-regering falde til en koalition bestående af det borgerlige parti Partido Popular støttet af det højreorienterede Vox ved valget i november.

I Frankrig tyder meningsmålinger i øjeblikket på, at Le Pen kan blive Frankrigs næste præsident ved valget i april næste år.

Og i Tyskland er forbundskansler Merz’ CDU hårdt ramt af AfD’s fremgang, der bl.a. skyldes frustration over migration og den fortsatte krig i Ukraine.

AfD ligger i øjeblikket historisk højt i meningsmålingerne og står til omkring 27-30 pct. af stemmerne, hvis der var valg i dag.

Det ville i givet fald være nok til at gøre AfD til Tysklands største parti foran bl.a. forbundskansler Friedrich Merz’ konservative CDU.

Næstformand i EU-Parlamentet, Christel Schaldemose, kalder AfD-planen for et »frontalangreb« på det europæiske demokrati.

»Europæerne skal selvfølgelig kunne vælge deres egne repræsentanter og stemme os ud igen, hvis de er utilfredse.«

»Den ret vil AfD tage fra dem,« siger Christel Schaldemose.

Hun advarer samtidig mod, at AfD ikke bare vil gøre op med EU’s institutioner, men også »ophæve de økonomiske sanktioner mod Rusland, genåbne for russisk gas og skære i støtten til Ukraine«.

»Mens ukrainerne kæmper for deres frihed, lefler AfD for Putin. Det er svært at forestille sig et dårligere udgangspunkt for at sikre Europas fremtid.«

»Et svagt og splittet Europa ville være en gave til Putin. Den gave skal vi ikke give ham,« siger Christel Schaldemose.