Hun oplever de franske protester på nærmeste hold: »Hvis du kunne se, hvor jeg arbejder, tror jeg, at du ville forstå det«
Hundredtusindvis af franske gymnasieelever protesterer over forholdene på landets skoler. I Paris-forstaden Saint-Denis er den 38-årige lærer Marie-Gaëlle Amat gået på gaden for at beskytte og bakke op om sine elever.
Marie-Gaëlle Amat er forvirret.
Den franske gymnasielærer brugte tirsdag på at protestere sammen med sine elever og kollegaer.
Ligesom mindst 200.000 og 450.000 andre – afhængigt af hvem man spørger – var hun på gaden for at demonstrere for bedre forhold for landets gymnasieelever.
Onsdag er en helt anden slags dag.