Efter mig kommer syndfloden: Putin og den gamle garde vil ikke give slip
Analyse: Putin og hans kreds er oppe i 70’erne, og der er ingen tegn på, at de vil give magten fra sig. Men jo længere Putins klike holder, jo mere uforudsigelig kan arvefølgen blive
Måske var det behændigt skuespil, måske var Vladimir Putin oprigtigt bevæget, da han for et par måneder siden stod foran kisten, der var dækket med blomster og kranse: Med bøjet hoved gav han sig i hvert fald god tid til at tage afsked med en mangeårig bekendt og medkæmper.