De fandt lykken i Danmark. Men børnene? De skulle ikke vokse op her
Polen har fundet sin egen løsning. Polakkerne skal hjem. For Ela og Adrian Czuba var det ikke nogen nem beslutning.
NYSA, POLEN
De grønne og gule marker strækker sig, så langt øjet rækker.
Langs den lidt bumpede asfaltvej står store træer langs grøften.
Indimellem ser man fabrikker og industri.
Gigantiske drivhuse og maskiner.
Her er helt stille, og den varme, fugtige polske luft forstærkes af, at der ikke er en vind, der rører sig.
I udkanten af Nysa, der ligger i det sydvestlige Polen, møder vi ægteparret Ela og Adrian Czuba i et spritnyt, moderne hus.
De er rejst tilbage til deres hjemland. Ligesom tusindvis af andre polakker.