Der bliver ingen "Månebase Putin": Kremls rumprogram er i krise
Analyse: Mens Kina og USA ligger i et intenst kapløb om bemandede missioner til Månen, kæmper Kreml for at opretholde det rumprogram, der engang var nationens stolthed
Den 12. april er en dato indskrevet i både russisk og global rumfartshistorie med store typer, men i år havde fejringen af Kosmonautens dag i Moskva en underlig bismag.
To døgn inden den årlige markering af Jurij Gagarins bedrift som den første mand i rummet havde USA nemlig afsluttet sin succesfulde Artemis-mission i kredsløb om Månen og dermed sat en tyk streg under det faktum, at Rusland er hægtet af førergruppen i international rumfart.