To år efter Navalnyjs død er oppositionen mod Putin dybt splittet

Februar er ikke en måned med glade minder for Ruslands demokratiske opposition: I februar 2022 tvang Kremls angreb på Ukraine tusindvis af Putin-modstandere på flugt, og i februar 2024 mistede bevægelsen sin moralske og politiske leder, da Aleksej Navalnyj omkom i russisk fangenskab.

To år efter dødsfaldet og fire år inde i en storkrig uden sidestykke håber mange demokratisk indstillede russere, at bunden er nået, og at et nyt forum, der giver oppositionen formel repræsentation i Vesten, kan være med til at skabe et slagkraftigt alternativ til Putin-styret.

I slutningen af sidste måned blev der udpeget 15 medlemmer af den russiske opposition til at repræsentere landets demokratiske kræfter i tilknytning til Europarådet. Rådet, der ikke sorterer under EU, er et organ for europæisk samarbejde og debat med 46 medlemslande. Rusland blev hældt ud af organisationen efter invasionen i 2022.

Selvom den russiske gruppe ikke har nogen formelle beføjelser, er det første gang, at der er skabt en tværgående platform for samarbejde i en opposition, der trods situationens alvor er præget af splittelse, fjendskab og personlige ambitioner.

Forud for udvælgelsen af gruppen gik da også en proces med bitre beskyldninger og sammenstød mellem forskellige fraktioner og deres ledere.

Den tidligere oligark og politiske fange Mikhail Khodorkovskij, der finansierer mange af oppositionens aktiviteter, blev således beskyldt for trusler mod Natalja Arno, leder af organisationen Free Russia Foundation, der er baseret i Washington.

En hård verbal tackling fra en anden kendt profil i oppositionens gamle garde, den tidligere skakverdensmester Garri Kasparov, fik i december historikeren Vladimir Kara-Murza, som blev løsladt i en stor fangeudveksling mellem øst og vest i sommeren 2024, til offentligt at bryde med Kasparov.

Alle fire er dog at finde i Europarådets nye gruppe sammen med bl.a. Nadja Tolokonnikova, en af drivkræfterne i kunstnerkollektivet Pussy Riot, og Ljubov Sobol, en kendt aktivist, der i en årrække samarbejdede med Aleksej Navalnyj.

Kontroverser om fortiden

Nok så opsigtsvækkende er de navne, som ikke figurerer i den nye gruppe.

Det seneste årtis mest højt profilerede russiske oppositionsgruppe, Aleksej Navalnyjs Fonden til Bekæmpelse af Korruption (FBK), er således ikke direkte repræsenteret.

Siden Navalnyjs død har hans enke, Julia Navalnaja, stået i spidsen for FBK og ageret symbolsk samlingspunkt særligt for den del af oppositionen, der er baseret i Berlin og andre europæiske hovedstæder.

I det, man kan kalde Navalnyj-generationen, hvor man også finder bl.a. Kara-Murza og andre fremtrædende aktivister i 30’erne og 40’erne, er mange meget skeptiske i forhold til den generation af oppositionsfolk, der i dag er over 60.

Mange af dem opfattes som intolerante og sekteriske, og deres meritter i 1990’erne, hvor ikke mindst Khodorkovskij spillede en stærkt kontroversiel rolle, er blevet åbent kritiseret af bl.a. Navalnyjs folk.

En anden fløj af eksiloppositionen, der særligt har opbakning i Polen og Ukraine, er heller ikke repræsenteret i Europarådets nye gruppe. Fløjen tegnes af Ilja Ponomarjov, det eneste medlem af det russiske parlament, der stemte imod anneksionen af Krim i 2014. Ponomarjov skiller sig ud med sin støtte til væbnet kamp inde i Rusland, og han har bl.a. ageret politisk talerør for Legionen for et Frit Rusland, en paramilitær gruppe.

Disse splittelser har hidtil forhindret den russiske opposition i at samle sig omkring en lederskikkelse og et fælles program. Her adskiller den sig fra eksilgrupperne fra Belarus, som har formået at finde fælles fodslag med Svjatlana Tsikhanouskaja som spydspids i en form for eksilregering.

De unge og aktive

I en fælles udtalelse offentliggjort i begyndelsen af denne måned tog 14 af 15 medlemmer af den russiske delegation i utvetydige vendinger afstand fra Kremls krig i Ukraine og krævede, at en fred skal respektere grænserne fra 1991.

»Som en aggressorstat udgør det fascistiske Rusland en systemisk trussel mod den europæiske retsorden,« står der bl.a. i udtalelsen.

Dermed er der lagt en klar politisk linje, men det er et åbent spørgsmål, om den nye gruppe kan begejstre de mange tusinde russiske oppositionsaktivister, der er i eksil, og samtidig nå ud til kritiske russere, der stadig opholder sig i hjemlandet.

En af de yngre ledere af oppositionen, socialdemokraten Mikhail Lobanov, der så sent som i 2021 var tæt på at besejre en repræsentant for Putins parti i et lokalvalg i Moskva, vurderer over for Jyllands-Posten, at de liberale eksilledere i nogen grad er ude af takt med de tendenser, der præger store dele af nutidens aktivistmiljøer.

»De gamle liberale har tabt kontakten til de aktuelle dagsordener,« siger Lobanov, som har befundet sig i eksil siden 2023.

Han peger på, at kampen mod krigen og for de demokratiske rettigheder er vigtig, men ikke tilstrækkelig. En ny generation af kritisk indstillede russere kræver også svar på sociale og økonomiske spørgsmål.