Fortsæt til indhold
Europa

Ruslands famøse røde linjer, og hvad så?

Rusland rasler igen med de nukleare sabler, og introduktionen af større missiler vækker frygt i USA og Europa. Med tilladelsen til ukrainsk brug af vestlige missiler på russisk territorium har Vesten krydset Ruslands røde linjer. For første gang har det haft konsekvenser.

KYIV

Ulven kommer, råber Rusland, hver gang Vesten lægger an til at krydse de røde linjer. Men ulven kommer aldrig rigtigt.

Det var sandt, lige indtil Vesten gav Ukraine lov til at bruge vestlige missiler mod mål i Rusland. For første gang siden invasionens begyndelse har Rusland rent faktisk eskaleret konflikten.