Georgisk valgopgør ligner en gevinst til Moskva

»Det vigtige er ikke, hvordan der bliver stemt. Det vigtige er, hvordan der bliver talt op.«

Citatet tilskrives den sovjetiske diktator Josef Stalin og synes at passe godt på situationen i hans oprindelige hjemland, Georgien, efter lørdagens vigtige parlamentsvalg.

Ifølge det officielle resultat vandt landets regerende parti, Georgiens Drøm, en klar sejr med 54 pct. af stemmerne, mens fire oppositionspartier til sammen fik ca. 37 pct. af de omkring 2 mio. afgivne stemmer.

Dermed står Georgiens Drøm, hvis stærke mand er milliardæren Bidzina Ivanisjvili, til at kunne fortsætte en politisk kurs, som de senere år har bragt landet stadig tættere på Moskva.

I den russiske hovedstad vil resultatet blive udlagt som en sejr i Ruslands langsigtede strategiske spil mod Vesten.

Men valgets efterspil kan fortsat blive lige så dramatisk som valgkampen og afstemningen, der var udråbt til den vigtigste siden Georgiens uafhængighed i 1991.

Der tales fra oppositionens side om omfattende valgsvindel, og der er en række indicier – bl.a. meget høj valgdeltagelse i landområder – som kan tyde på svindel.

Gennem de seneste 25 år har en stribe valg i flere ekssovjetiske lande været præget af manipulation og åben svindel i forbindelse med valghandlingen, primært iscenesat af prorussiske kræfter.

»Vi udtrykker dyb bekymring over de demokratiske tilbageskridt i Georgien. Måden, hvorpå gårsdagens valg blev afviklet, er desværre et bevis på den tendens,« sagde Antonio López-Istúriz White, leder af en gruppe valgobservatører fra Europa-Parlamentet, ifølge mediet Politico.

Oppositionen i Georgien har varslet protester, bl.a. i hovedstaden Tbilisi, hvor de provestlige kræfter har overtaget: »Sejren blev stjålet fra det georgiske folk. Vi accepterer ikke resultaterne af dette forfalskede valg,« sagde Tina Bokutjava, en af oppositionens ledere.

Der var tidligere på året massive og langvarige protester i Georgien mod en lov, der efter russisk forbillede slår ned på ngo’er, der modtager økonomisk støtte fra udlandet.

Dengang trak det regerende parti dog det længste strå, og spørgsmålet er, om oppositionen, der er splittet i flere forskellige partier og blokke, har den fornødne pondus og udholdenhed til at matche statsapparatet, der må forventes at sætte hårdt mod hårdt.

To scenarier for Georgien

Georgien er et land med blot 3,7 mio. indbyggere, men i moderne østeuropæisk historie har det spillet en betydelig rolle, ikke mindst efter Sovjetunionens opløsning i 1991.

Landets Rosenrevolution i 2003, under ledelse af den karismatiske Mikheil Saakasjvili, satte gang i en bølge af modstand mod korruption og russisk dominans i en række af de lande, der tidligere var en del af Sovjetunionen – mest markant i Ukraine.

De georgiske aktivister tjente ikke kun til inspiration for Ukraine, men deltog også aktivt i den ukrainske revolution. Saakasjvili var en overgang guvernør i den ukrainske millionby Odesa, men vendte tilbage til Georgien i 2021 og har siddet fængslet siden.

Landet har været i gang med en gradvis og modsætningsfyldt vending mod Moskva, siden Georgiens Drøm kom på banen i 2012. Georgien er således EU-kandidatland, men en konsolidering af det prorussiske regeringspartis magt vil sætte et alvorligt spørgsmålstegn ved dette perspektiv.

Med et klart flertal for EU-medlemskab ifølge georgiske meningsmålinger må det dog forventes, at kampen om landets fremtid fortsætter.

Den russiske Kreml-loyale kommentator Sergej Markov opridsede søndag to mulige scenarier for udviklingen i Georgien den kommende tid.

I det ene fører en skærpet konfrontation mellem regering og opposition til væbnet undertrykkelse med russisk opbakning, som tilfældet var i Belarus efter udbredt svindel ved præsidentvalget i efteråret 2020. »Det er det mest positive scenario for Rusland,« skrev Markov på det sociale medie Telegram.

I det andet scenarie udvikler modsætningerne sig til et langvarigt tovtrækkeri, hvor de provestlige kræfter grundet deres popularitet i hovedstaden med tiden sikrer sig et overtag. En sådan udvikling kan føre til borgerkrig i Georgien, hævder Markov.

Gevinster og tilbageslag

Hvis Georgiens Drøm i de kommende uger og måneder formår at holde fast på magten, vil det trække landet længere fra Europa og tættere på Moskva.

Dette tilbageslag for EU følger kun en uge efter afstemninger i et andet kandidatland, Moldova, hvor landets proeuropæiske ledelse måtte gennem en neglebidende afgørelse, før det stod klart, at et papirstyndt flertal af vælgerne havde støttet idéen om, at EU-medlemskabet skal skrives ind i landets forfatning.

I Moldova forestår næste valg allerede i den kommende weekend. Her håber prorussiske kræfter at kunne besejre den liberale siddende præsident, Maia Sandu, i en anden valgrunde. Også det kan nemt blive en gyser.

Det er dog ikke alt i de eks-sovjetiske lande, der udvikler sig efter Moskvas drejebog. I forbindelse med topmødet for organisationen Briks i russiske Kazan – en begivenhed, Vladimir Putin udnyttede maksimalt i PR-øjemed – afviste Kasakhstan, det største og rigeste centralasiatiske land, at søge medlemskab i organisationen.

Det udløste så på helt klassisk russisk facon omgående handelssanktioner mod frugt og grønt fra Kasakhstan.