Han er en superstjerne på Europas højrefløj. Nu hylder han Danmarks udlændingepolitik
Franske Jordan Bardella er det unge ansigt på den europæiske ydre højrefløj og har en mission om at ændre Europa fundamentalt. Fredag lancerede han et nyt samarbejde med Dansk Folkeparti. Det viser sig, at han virkelig misunder Danmark.
Der var pyntet op med en enkelt blomst i den franske trikolores farver, og Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, bød velkommen på formfuldendt fransk.
For fredag var der fornemt besøg i Fællessalen på Christianborg af en kun 29-årig franskmand, som har en mission om at ændre det Europa, vi kender, fundamentalt.
Navnet på manden er Jordan Bardella.