Fortsæt til indhold
Europa

I 10 år har jeg fulgt krisen på nærmeste hold. For hver ulykke stiger frustrationen

Analyse: Nye hegn, flere penge, mere politi, øget overvågning. Kampen mod illegal migration over Den Engelske Kanal har stået på i årevis, men ingen har endnu knækket koden til at løse problemet. Nu viser en ny tendens sit grumme ansigt.

Tirsdag døde 13 migranter i Den Engelske Kanal.

Det var 13 menneskers liv, der gik tabt ude på havet, herunder en gravid kvinde og seks børn.

De druknede, fordi deres syv meter lange gummibåd slet ikke kunne holde til at bære de i alt 65 personer, der var stuvet ombord.

»Desværre flækkede bådens bund,« som borgmesteren i den franske kystby Le Portel, Olivier Barbarin, nøgternt kunne berette efter ulykken, der fandt sted ude i bølgerne 40 kilometer fra hans by.

De færreste af bådens passagerer havde en redningsvest på. Det var ikke en del af menneskesmuglernes ”vi hjælper dig til Storbritannien”-pakke.

Men kynismen stopper ikke her.