Hadet og elsket: Ukraines største forfatter skriver på »fjendens sprog«
Andrej Kurkov er velsagtens Ukraines mest internationalt anerkendte og berømte forfatter, men derhjemme er han kontroversiel. Nogle boghandlere vil slet ikke have hans bøger på hylden.
KYIV
Der står han så, Ukraines største nulevende forfatter, og kigger efter sine bøger i en nyindrettet, fancy bogbutik.
»De har kun en af mine bøger på ukrainsk. Jeg har skrevet 20,« siger Andrej Kurkov og kigger halvgrinende op fra bogreolen.
Det drejer sig om hans seneste roman, ”Grå bier”, der skildrer livet i zonen mellem de russiske og ukrainske soldater fra tiden før Ruslands fuldskala-invasion i 2022.
Men ”Døden og pingvinen” er der ikke, på trods af at det er hans mest sælgende bog nogensinde. Eller de mange andre bøger.
»Det var en kæmpe skandale,« fortæller Andrej Kurkov: