Kontroversiel deportationsplan har sat ild i tysk politik
Afsløringer om nære forbindelser mellem ekstremister og det hastigt voksende højrefløjsparti AfD har affødt en ophedet debat om et muligt forbud mod partiet.
Der Spiegel har gennem 75 år stået vagt om tysk demokrati, og blandt dets læserskare, der tælles i millioner, finder man en pæn del af Tysklands oplyste og moderate middelklasse.
Da magasinet i begyndelsen af denne uge spurgte sine abonnenter, om man kunne forestille sig at forbyde højrepartiet Alternative für Deutschland (AfD), der er repræsenteret i Forbundsdagen og ifølge nogle målinger aktuelt har opbakning fra hver fjerde vælger, var svaret dog opsigtsvækkende.