17 måneders politisk brydekamp venter et splittet Polen

På den ene side Angela Merkel, på den anden Vladimir Putin og mellem dem et symbol, der kunne minde om et hagekors.

Det polske bidrag til den prestigefyldte kunstudstilling Biennalen i Venedig lagde ikke fingrene imellem i sit symbolsprog: »En polsk øvelse om verdenstragedien. Mellem Tyskland og Rusland,« hedder en række malerier af kunstneren Ignacy Czwartos, der er en populær skikkelse hos nationalistisk indstillede polakker.

Polen har historisk ofte lidt som den mindre nabo klemt inde mellem Moskvas og Berlins interessesfærer. For landets nationalkonservative styre fra Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS), der havde flertal i parlamentet frem til valget i oktober sidste år, har fortællingen om Polens historiske martyrium været et slagnummer i udenrigspolitikken, og det blev flittigt hevet frem i valgkampen op til parlamentsvalget.

Men det rakte alligevel ikke til fire år yderligere ved magten, og siden de nationalkonservatives nemesis, den proeuropæiske Donald Tusk, overtog magten i midten af december – efter to måneders timeout påtvunget af præsident Andrzej Duda – er det gået stærkt, også på den værdi- og kulturpolitiske front.

Ignacy Czwartos blev kort før nytår taget af plakaten til Biennalen af Polens nye kulturminister og erstattet af et polsk-ukrainsk kunstnerkollektiv, hvis koncept bedre afspejler den nye regerings prioriteter.

Den vrede kunstner taler om censur, men affæren har givet det nye kabinet lejlighed til at vise, at det er besluttet på at skabe forandring, også på det værdipolitiske felt.

»Tusk har taget fat i de ting, han lovede op til valget,« siger Jens Mørch, Polen-kender og udgiver af fagmediet Polennu.

Slaget om polsk tv

Den hidtil mest bitre konfrontation mellem de nye og gamle magthavere i Warszawa drejer sig om de statslige massemedier, særligt tv-kanalen TVP, der i årevis tjente som propagandasender for PiS-styret.

I sidste måned trak Tusk da også stikket på de af PiS indsatte ledelser i TVP, radiokoncernen Polskie Radio og nyhedsbureauet PAP.

Det udløste øjeblikkeligt protester fra de nationalkonservative kræfter, bl.a. med en sit-in hos TVP og sort skærm.

Efterfølgende hævede præsident Duda, der er tilknyttet PiS, indsatsen i slaget om statsmedierne ved at nedlægge veto mod dele af den polske finanslov og siden lancere sit eget alternativ til regeringens forslag.

Finanspolitisk uro er ikke lige det, et Polen, der på mange måder står i et vadested, har mest brug for:

»Polen er i dag som et skib, der skal ombygges, mens det stadig er til søs. Situationen er ikke ulig den i 1989 (efter kommunismens fald, red.). Den største forskel er, at økonomien i dag er i krise, men ikke i ruiner,« skrev analytikeren Slawomir Sierakowski sidste måned for den tyske tænketank Dgap.

Eksperter formoder, at Dudas stejle holdning er inspireret af Jaroslaw Kaczynski, den stærke mand på Polens højrefløj, der siden nederlaget i oktober har skærpet retorikken ud i det ekstreme. Han vakte således furore sidste måned ved at kalde den nye premierminister Tusk »en tysk agent« fra talerstolen i det polske parlament, Sejmen.

»Der er vild ballade. Hver dag sker der noget nyt,« siger Jens Mørch.

Det tegner ikke godt for tiden frem til præsidentvalget i foråret 2025 – for i den periode vil der i praksis fortsætte med at eksistere en form for dobbeltmagt i Warszawa.

»Frem til næste år vil der være en uholdbar situation i Polen, fordi der sidder en præsident, som kan nedlægge veto,« siger Jens Mørch.