Fortsæt til indhold
Europa

Sverige åbner 17 militære baser for amerikanske soldater. Snart står Danmark for tur

Sverige har indgået en vidtrækkende forsvarsaftale med USA. Ifølge Forsvarsministeriet forventer Danmark inden længe at afslutte sin aftale, der vil åbne for amerikansk militær og våben på dansk jord.

Det står der ikke direkte. Men er alligevel et tema. Efter Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, onsdag var på besøg i Pentagon for at underskrive en vidtrækkende forsvarsaftale med USA, blev han spurgt, om amerikanerne kan placere atomvåben på svensk grund.

»Nej, den svenske holdning er velkendt. Vi ser ikke noget behov for at skulle have atomvåben på vores territorium, og det har USA sagt, at man respekterer,« lød svaret fra Pål Johnson.

Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson. Foto: Saul Loeb/AFP

Sverige har givet USA tilladelse til at placere både våben og ammunition på svenske militære baser, hvor det er USA og ikke svenskerne, som har råderet over materiellet og bestemmer, hvad der skal placeres hvor.