Historisk våbenaftale skrottet i Europa: Verden bliver et mere usikkert sted

Ni russiske militærfolk trådte ud af flyvemaskinen i Kastrup og blev modtaget af en dansk delegation.

I de følgende dage besøgte russerne først Antvorskov Kaserne og dagen efter et militært depotområde ved Næstved, hvor de så raketkastere, pansrede mandskabsvogne og Leopard-kampvogne.

Det var en anden tid.

Ovenstående inspektionsbesøg blev udført i august 2007 og var et af flere tusinde inspektionsbesøg på tværs af det tidligere Jerntæppe. Det var en del af den såkaldte CFE-traktat, en nedrustningsaftale, der blev indgået imellem Nato-landene og Warszawapagtlandene som en del af afslutningen på Den Kolde Krig.

Nu er aftalepapiret, der blev underskrevet i Paris i 1990, krøllet sammen og kastet i papirkurven. Tirsdag forlod Rusland aftalen, og kort efter svarede Nato-landene igen ved at suspendere den på ubestemt tid.

»Ruslands udmeldelse er den seneste i en serie af handlinger, som systematisk undergraver den europæisk-atlantiske sikkerhed,« lyder det i udtalelse fra Nato.

Et mere usikkert sted

Der er en nuanceforskel på at opsige og suspendere en aftale, men bundlinjen er, at det er en dårlig nyhed for alle, der ønsker fred i verden.

»Hver eneste gang en af de aftaler bliver lukket, bliver verden et mere usikkert sted, fordi man får mindre mulighed for at se, hvad landene foretager sig rent militært,« siger Jens Wenzel Kristoffersen, der er militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Traktaten, der officielt har navnet Aftalen om Konventionelle Væbnede Styrker i Europa, var en nedrustningsaftale, fordi parterne accepterede et fælles loft over antal våben, dog ikke atomvåben, i området fra Atlanterhavet til Uralbjergene.

I alt måtte der maksimalt være 40.000 kampvogne, 60.000 pansrede kampkøretøjer, 40.000 styk artilleri, 13.600 kampfly og 4.000 kamphelikoptere. Som konsekvens skulle alle lande skrotte våben – også Danmark, der kasserede 146 kampvogne. Som noget nyt skulle der også foretages inspektionsbesøg, og danske militærfolk har igennem årene også besøgt russiske kaserner og overværet militærøvelser.

Hvor stor er deres kampvogn?

»Det var boots on the ground, som giver noget andet end satellitbilleder. Hvor stor er den nye T-90 kampvogn? Hvordan bevæger den sig? Og hvad er kaliberen? Men det var i høj grad også et redskab til dialog baseret på tillid. Det var selvfølgelig ikke alt, der blev vist frem, men nu er linjen helt lukket,« siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Aftalen er blevet justeret i flere omgange som konsekvens af Sovjetunionens opløsning, og i de senere år har Rusland med præsident Vladimir Putin i spidsen været meget kritisk over for aftalen. I praksis har den ikke fungeret ordentligt siden 2015, og den blev totalt sat ud af kraft, da Rusland angreb Ukraine. Nu er Rusland helt ude, hvilket kan føre til flere våben.

»Der er en risiko for, at man vil se oprustning, for nu kan landene i princippet gøre, hvad de vil. Man kan udvikle x antal nye sprænghoveder og nye typer af køretøjer, som måske på en eller anden måde tidligere ville have været forbudte,« siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Han frygter desuden at Nato-landene og Rusland vil begynde at udvikle helt nye våbentyper.

»Det kan godt lede til et eskaleringsforløb, og det er meget problematisk. Vi ser, hvad der sker i eksempelvis Nordkorea, der er dygtig til at holde mange ting skjult,« siger han.

Et klart signal

At Rusland nu forlader aftalen i stedet for blot at suspendere den er et klart signal til Vesten, mener militæranalytikeren.

»Ved at opsige aftalen siger Rusland: ”Vi har lyst til at gøre, præcis som vi vil.” Og de ser ingen vej tilbage. Når man suspenderer en aftale, kan man tiltræde den igen, måske med få justeringer. Det er meget nemmere end at skulle lave et nyt forhandlingsarbejde helt fra bunden,« siger Jens Wenzel Kristoffersen.