Det ligger til et systemskifte i Centraleuropas største land

BERLIN

Polens nationalkonservative regering stod mandag på randen af knockout efter et parlamentsvalg, hvor landets store byer mobiliserede massivt til fordel for den liberale opposition.

Det regerende Lov- og Retfærdighedsparti (forkortet PiS) måtte ifølge en række målinger notere sig en tilbagegang til under 37 pct. af stemmerne – fra godt 43 pct. ved den seneste valg 2019. Samtidig fik partiets mest oplagte koalitionspartner, højrefløjspartiet Konfederacija, et svagere end ventet valg.

Hvis denne tendens holder, bliver det efter alt at dømme den største spiller på Polens liberale fløj, Borgerkoalitionen ledet af tidligere premierminister Donald Tusk, der kan danne regering med støtte fra to mindre partier. Tilsammen viser foreløbige tal, at den liberale fløj vil kunne disponere over 248 af de 460 pladser i parlamentets underhus, Sejmen.

Allerede sent søndag viste en række exitpolls foretaget på valgstederne en markant tilbagegang for PiS, der dog fortsat er det største enkeltparti. En opdateret måling, der også indbefatter faktiske resultater, gav stort set samme resultat mandag morgen.

Optællingen af stemmerne går ganske langsomt og gav mandag eftermiddag med 70 pct. af valgstederne optalt PiS, der har regeret Polen siden 2015, ca. 37,5 pct. af stemmerne.

Vanskelig regeringsdannelse

Søndagens valg er blevet kaldt det vigtigste siden 1989, da polakkerne endegyldigt vendte ryggen til kommunismen, og valgdeltagelsen var da også rekordhøj.

Ifølge officielle tal deltog næsten 73 pct. af polakkerne i valget – sammenlignet med knap 62 pct. ved valget i 2019 – og i landets storbyer, hvor de liberale står stærkt, meldtes flere steder om en valgdeltagelse på over 80 pct.

»Den polske middelklasse har mobiliseret for at fastholde os som et europæisk demokrati. Enormt høj valgdeltagelse i byområder, mens det traditionsbundne Sydøstpolen manglede motivation,« skrev Radek Sikorski, polsk medlem af Europa-Parlamentet og tidligere liberal udenrigsminister, efter afstemningen.

Resultatet understreger polakkernes utilfredshed med en regering, der har gjort en stærk stat og et robust nationalt forsvar til sin mærkesag, men undervejs i valgkampen har været plaget af bl.a. en opsigtsvækkende korruptionsskandale om udstedelse af et stort antal ulovlige visa.

Det regerende parti vil dog i første omgang som valgets formentlig største parti være begunstiget af polsk lovgivning, hvorunder præsident Andrzej Duda – der har været tilknyttet Lov- og Retfærdighedspartiet – i første omgang kan give det i opdrag at danne regering.

Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, er allerede gået på frierfødder til PSL, et moderat parti, der i dette valg har støttet de liberale.

PSL afviste dog i skarpe vendinger forslaget: »Vi stiller jer til ansvar for løgne, for bagvaskelser, for had og for at spytte på os alle, for tyveri og alle skandalerne,« lød svaret på det sociale medie X fra PSL’s talsmand.

Disse manøvrer kan forsinke en egentlig regeringsdannelse med flere uger og måske skabe politisk røre på et tidspunkt, hvor nerverne sidder uden på tøjet hos de liberale, der under valgkampen bl.a. har måttet kæmpe mod statslige mediers stærkt tendentiøse dækning.

I værste fald kan processen med at danne regering trække ud i måneder, vurderer eksperter i Warszawa.

Storpolitisk vending

Hvis valgets udfald bliver en liberal og provestlig regering under Donald Tusk – og her må man stadig tage forbehold for, at resultaterne ikke er fuldt optalt – vil det betyde en markant forbedring af forholdet både mellem Polen og EU og Polen og Tyskland, der flittigt har været brugt som skydeskive af PiS.

»En Tusk-sejr i Polen vil gøre mange ting lettere for Berlin og Bruxelles,« konstaterede den tyske udenrigspolitiske kommentator Ulrich Speck på X.

Skrækscenariet set fra et EU-perspektiv ville være en situation, hvor en nationalkonservativ regering i Warszawa med et nyt mandat fra vælgerne kunne gøre fælles sag med lignende kræfter i Ungarn og Slovakiet (her har venstrepopulisten Robert Fico netop dannet regering) og dermed skabe basis for hårdnakket opposition på EU’s østflanke.

Også Kyiv har grund til at være tilfreds med resultatet, selvom de ukrainske kommentatorer mandag var meget spagfærdige i mælet.

Hverken PiS eller den liberale opposition kan på nogen måde kaldes prorussisk, alligevel kan man mene, at nederlaget til det regerende parti er en streg i regningen for Kreml.

Med en provestlig koalition ved roret vil der være mindre støj på linjen mellem Kyiv og Warszawa – og dermed færre åbninger for den russiske propaganda.

Den russiske Kreml-loyale analytiker Sergej Markov spåede på det sociale medie Telegram, at den nye regering bliver »mere rationel« end PiS.

»Den siddende polske regering rummede mange galninge. I den nye regering kommer der ingen galninge, men der vil være fjender af Rusland,« skrev han.