Fortsæt til indhold
Europa

Brok har altid været Frankrigs favoritsport, men er udviklingen ved at vende?

Franskmænd er kendt for at være dominerede af sortsyn, men de mange katastrofeteorier stemmer ikke altid overens med kendsgerningerne.

Paris

Mange så det som kulminationen på en fransk nationalsport, da vinderen af dette års Gyldne Palmer ved filmfestivalen i Cannes brugte sin sejrstale til at svine Emmanuel Macrons regering til.

Justine Triet havde fået den svimlende sum af 6,2 mio. euro – 46 mio. kr. – til at lave sin film, ”Anatomie d’une chute” (”Anatomi af et fald”), takket være et meget gavmildt fransk kulturbudget, der gør franske instruktører til nogle af verdens mest forkælede.

Alligevel brugte vinderen sin tale til at anklage præsidenten og regeringen for at være et neoliberalt monster, der truer med at tvinge uskyldige filmfolk til at producere film, der kan tjene penge.

Brok har altid været en favoritsport i Frankrig, og præsidenter har altid været de første ofre.

Vi har gryder, strømerne har tåregas, står der på dette skilt under en grydekoncert. Foto: Nicolas Roses/Abacapress.com