Efter måneders husarrest gav dansk venstremand ordet til korruptionsmistænkt parlamentariker
Efterforskningen af en historisk korruptionsskandale i Europa-Parlamentet fortsætter, mens mistænkte nu igen begynder at tage del i det parlamentariske arbejde. Fiskeriudvalget testede vandene onsdag.
BRUXELLES
Asger Christensen (V) tøvede et kort øjeblik, da han læste navnet op fra sit papir:
»Og så er det … Tarabella«.
Fra sin plads på podiet som mødeleder i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg så han ud i rummet og sendte et lille smil afsted.
Uden at reflektere over det, har den danske venstremand inviteret en af de hovedmistænkte i en historisk korruptionsskandale om udenlandsk påvirkning af det politiske arbejde i EU tilbage i parlamentet.