Polen er Europas nye militære stormagt
En nøglerolle i støtten til Ukraine og massive investeringer i militæret gør Polen til en regional stormagt, der lyttes til i Nato. Officerer, der som unge trænede angreb på Danmark, sikrer nu freden i Europa.
BRUXELLES
For et år siden satte Ruslands forsøg på at indtage hele Ukraine med kampvogne og langtrækkende missiler gang i en kædereaktion af politiske beslutninger. Der skal bruges flere penge på militæret, lød det enstemmigt over hele Europa.
I Berlin indledte regeringen »begyndelsen på en ny tidsalder« med at udskrive en check på 750 mia. kr. til forsvaret, og i Paris erklærede præsidenten overgangen til en decideret »krigsøkonomi«.
I både omfang og hastighed kan de to historiske militærmagter