Fortsæt til indhold
Europa

Høj feber og masser af benbrud – Danmark og resten af Europa har ondt i sundhedsvæsnet

Danmark er ikke det eneste land med ondt i sundhedssystemet. Også i lande som Storbritannien, Spanien og Frankrig tårner problemerne sig op, fordi patienterne bliver flere og mere kroniske. Samtidig mangler der personale i et omfang, så sengeafdelinger må lukkes, og de ansatte er meget utilfredse med løn- og arbejdsvilkår.

PARIS/KØBENHAVN

Feberen er på den syge side af 40. Der er benbrud og kroniske sygdomme, masser af akutte symptomer og den psykiske tilstand suser mod bunden.

Hvis sundhedsvæsenet i Danmark og en række andre europæiske lande var en patient, ville det kræve hurtig og livreddende hjælp. Men den er der også huller i, for overalt er der voldsom mangel på personale.