Fortsæt til indhold
Europa

Kongehusekspert: Kong Charles kan sagtens blive en populær konge i Storbritannien

Kong Charles er langt fra ligeså populær som sin forgænger og mor dronning Elizabeth, men han kan sagtens genvinde sin tabte popularitet, vurderer kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

Storbritannien har fået en ny regent, efter dronning Elizabeth II torsdag sov ind på Balmoral Castle efter 70 år på tronen.

Dermed er hendes søn og arvtager til tronen Charles blevet konge af Storbritannien.

Men den 73-årige nye konge kan få det svært, vurderer historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.