Russisk journalist bag tv-protest dømt for at miskreditere hæren

Tidligere journalist på russisk stats-tv har på sociale medier fordømt krigen i Ukraine.

Artiklens øverste billede
Marina Ovsyannikova protesterede mod krigen i Ukraine på russisk tv. Foto: Polaris

Den tidligere redaktør på russisk stats-tv Marina Ovsjannikova er torsdag blevet dømt for at miskreditere Ruslands hær.

Ovsjannikova har på sociale medier fordømt Ruslands invasion af nabolandet Ukraine.

Hun har blandt andet skrevet, at de, der er ansvarlige for Ruslands handlinger i Ukraine, vil ende på anklagebænken i en international domstol.

- Beviserne bekræfter, at Ovsjannikova er skyldig. Der er ingen grund til at tvivle på deres autenticitet, siger dommeren.

Journalisten kalder selv sagen for absurd. Hun nægter at trække sine udtalelser tilbage.

- Det, der foregår her, er absurd. Krig er rædsel, blod og skam, lød det fra Ovsjannikova under retsmødet.

- Formålet med den her retssag er at intimidere alle dem i Rusland, der er imod krigen, sagde hun videre.

En af hendes advokater sagde ved retsmødet, at Marina Ovsjannikova har ret til at ytre sig i henhold til en artikel i den russiske forfatning, som beskytter retten til ytringsfrihed.

Det afviste dommeren.

Marina Ovsjannikova er blevet idømt en bøde på 50.000 rubler. Det svarer til lige over 6000 kroner.

Strafferammen er dog noget mere alvorlig.

I marts indførte de russiske myndigheder straffe på op til 15 års fængsel til personer, der kritiserer krigen ved at fremsætte såkaldte ”falske oplysninger” om militæret.

Marina Ovsjannikova blev verdenskendt, da hun få uger efter Ruslands invasion af Ukraine demonstrerede mod krigen under en direkte nyhedsudsendelse.

Protesten skete på den statsstøttede Kanal 1. Under udsendelsen dukkede Ovsjannikova pludselig op i baggrunden.

- Nej til krig. Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. De lyver for jer, stod der på et skilt, som blev holdt op på skærmen bag nyhedsoplæseren.

For protesten blev journalisten idømt en bødestraf for at ”organisere en uautoriseret offentlig begivenhed”. Bøden lød på 30.000 rubler svarende til omkring 3600 kroner.

Siden blev hun ansat af den tyske avis Die Welt. Her arbejder hun som freelancekorrespondent med Ukraine og Rusland som stofområde.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.