Fortsæt til indhold
Europa

I årtier var det et tvungent venskab. Nu slår nabokrig mellem Rusland og Finland ud i lys lue

Finland er med sin ansøgning om at komme med i Nato kastet ud i en historisk stor krise med sin nabo mod øst, Rusland. På den finske grænsepost i Nuijamaa, som Jyllands-Posten har besøgt, er det synligt for enhver, hvordan den rammer.

NUIJAMAA

Fra Jarmo Mäkelä og hans kone Joanas hjem i den finske grænselandsby Nuijamaa er der kun 200 meter til Rusland.

Men hvis der én ting, som er helt sikker, så er det, at det finske ægtepar trods den korte afstand til grænsen ikke kunne drømme om at besøge deres naboland. Faktisk er det hele 30 år siden, at Jarmo Mäkelä sidst var i Rusland. Og det er der en særlig grund til.