Fortsæt til indhold
Europa

Russisk general har vakt opsigt med "afsløring" af nye angrebsplaner - militæreksperter kalder planerne for urealistiske

I den nuværende situation virker russiske planer om at gå efter både Østukraine og Sydukraine som urealistiske, mener militæranalytikere.

Udtalelser fra en russisk general om, at Rusland er klar til at øge de militære ambitioner betydeligt har fredagen igennem vakt opsigt verden over.

General Rustam Minnekajev fra Ruslands centrale militærdistrikt har således ifølge de russiske medier Interfax og Kommersant sagt, at Ruslands mål i næste fase af krigen i Ukraine er at få fuld kontrol over både det østlige og sydlige Ukraine.